Alle lopper i menuen til højre kan ses og/eller afhentes i Silkeborg, og jeg bringer også gerne ud i Århus og omegn. Bor du ikke i Århus/Silkeborg, kan varene også sendes med Post Danmark, og i så fald tillægger jeg porto og ekspeditionsgebyr. Forsendelse sker på eget ansvar, men jeg forsøger selvfølgelig efter bedste evne at pakke alt så forsvarligt som muligt, så de kan klare en tur gennem kongeriget :o)

søndag den 17. april 2011

Marked på Tietgens Plads

Med to alt for vågne børn drog jeg forventningsfuldt afsted til marked i det århusianske. Kan med det samme afsløre, at det med at rode i kasser og gemmer er noget lettere uden sine små poder om anklerne.... ;o) Det var dog bestemt turen værd alligevel. Vi kom nemlig tidligt,og derfor var der endnu mange fine ting at glæde sig over. Desværre bed vinden lidt i vores hænder og kinder, så vi blev ikke så længe.
Men se engang hvor fin stemning der var....





Det var heldigvis muligt at finde lidt gode lopper til shoppen - og sørme om ikke også der var lidt til mig selv. Som loppe-entusiast er det vel nærmest uhørt at gå fra et loppemarked uden en ny dims eller 4 i tasken ;o) Der bliver dog ikke lagt nye varer ind før om et par dage, men de ER købt!! ;o) Da det var områdets beboere der selv stod for lopperierne, var der til tider lidt langt mellem guldet, men hermed ikke sagt at det ikke var der, for der var bestemt fine ting. Så selvom det kun blev til få ting til shoppen denne gang, skal I glæde jer, for det er SKØNNE ting :o) :o) :o)


Fasanen  øverst til venstre var desværre allerede solgt, men tasken nede i højre hjørne (som har været Anne-Marie Helgers!) fik jeg med hjem. Nu skal jeg bare lige vurdere, om jeg overhovedet vil af med den, eller om den skal huse mit strikketøj ....

Og til sidst..... Mens mor gik og rodede i gamle sager med Albert i barnevognen, legede Lærke lystigt med de andre børn på legepladsen. En skøn formiddag, og selvom vinden var kold, slog den os ikke omkuld. Faktisk fortsatte vi vores færd videre på Ingerslevs grønt og -frugtmarked bagefter. Alt dette resulterede i en tilfreds mor og to trætte børn, som efterfølgende sov hele vejen i bilen ned til mormor og morfar. Så sådan gør man det.... :o)

8 kommentarer:

  1. Ih, man skulle godt nok have været der lidt tidligere kan jeg forstå på det hele! Kan du fluks vise dine køb frem be'om! ;)

    SvarSlet
  2. Ih, jeg ville faktisk have været afsted, men jeg glemte det :/

    SvarSlet
  3. Ja, der var nemlig super fine ting. Synd du glemte det, Malene. (Og velkommen til i øvrigt :o)

    SvarSlet
  4. Super fin blog du har. Glæder mig til at følge den.. Elsker også loppemarkeder..
    God påske..
    Lykke

    SvarSlet
  5. Ser ud til at have været et godt marked. Du har ret - det er altså nemmest uden børn:-) Kh Christina.

    SvarSlet
  6. LykkeS - velkommen til :o) Vil også glæde mig til at følge din blog. Er VILD med dine ugler...

    Ja, Christina - selvom de unger er skønne, så gør de altså ikke stor gavn på et loppemarked ;-) Jeg har dog ikke lært lektien og forsøger samme model igen i weekenden he he...

    SvarSlet
  7. I weekenden?? Hvor? Hvornår?

    SvarSlet
  8. Skal du med??? I Mølleparken.... :o)

    SvarSlet