Alle lopper i menuen til højre kan ses og/eller afhentes i Silkeborg, og jeg bringer også gerne ud i Århus og omegn. Bor du ikke i Århus/Silkeborg, kan varene også sendes med Post Danmark, og i så fald tillægger jeg porto og ekspeditionsgebyr. Forsendelse sker på eget ansvar, men jeg forsøger selvfølgelig efter bedste evne at pakke alt så forsvarligt som muligt, så de kan klare en tur gennem kongeriget :o)

torsdag den 7. april 2011

Stilleben i krogene


Når nu forårssolen alligevel ikke gider at skinne for fuld skrue, og når vinden rusker i ruderne som var det efterår - ja, så har jeg brugt dagen på at snige mig rundt i lejligheden for at finde små ideelle kroge til mine billeder til shoppen. Det har heldigvis vist sig at være drønhyggeligt at tøffe rundt og opdage sit hjem og sine ting på ny og ikke mindst at snapshotte (hermed et ord...) skønne stillebens af mine perler.


Jeg har en slem mani med at knytte mig for meget til mine ting, og at se dem i diverse opstillinger her på bloggen gør det ikke nemmere. Så bliver jeg pludselig helt i tvivl om jeg overhovedet er moden nok til at skille mig af med dem, eller om de fortsat skal bo i mine kroge rundt omkring. Med fare for at forsvinde helt i nipseri har jeg dog valgt at bavare blikket stift, ranke ryggen og gøre alvor af at sende de kære darlings videre på deres færd (dog får de lov til at leve videre i det lille hjem, indtil den dag bliver en realitet) :0)



Men arbejdet med min egen blog er ikke det eneste jeg fifler med. Jeg er for alvor ved at opdage "bloggerverdenen", AND I LIKE!!! Hold da op hvor er der fuld af kreativitet derude i det ganske land, og jeg kan kun sige til jer alle, at jeg er fuld af beundring for alt det I laver, og at I har fundet lige præcis jeres niche. Dette indlæg er derfor også en stor hyldest til kreativiteten, det unikke og fantasien. Keep going   :0) :0)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar