Alle lopper i menuen til højre kan ses og/eller afhentes i Silkeborg, og jeg bringer også gerne ud i Århus og omegn. Bor du ikke i Århus/Silkeborg, kan varene også sendes med Post Danmark, og i så fald tillægger jeg porto og ekspeditionsgebyr. Forsendelse sker på eget ansvar, men jeg forsøger selvfølgelig efter bedste evne at pakke alt så forsvarligt som muligt, så de kan klare en tur gennem kongeriget :o)

søndag den 8. maj 2011

Marked på Bispetorv

Igår lød startskuddet for loppemarkedet på Bispetorv i Århus, og og hold nu helt kæ**, hvor var det et fint marked!! Priserne var desværre skruet pænt i vejret, da det typisk var professionelle sælgere, men sagerne var fine, fine, fine, og stemningen (og vejret) var helt i top. Det virkede som det ideelle at bruge den store plads til, som tidligere blot har huset byens biler og fungeret som en kedelig parkeringsplads. Nu - med loppemarkedet - synes torvet dog endelig at sprudle af liv og farver. Så hvis du ikke nåede markedet denne weekend, skal der lyde en STOR anbefaling herfra, om at tage dertil næste gang det løber af stabelen.

Min opdatering denne gang bliver desværre en kort fornøjelse, da jeg har en dreng med høj, høj feber, og han kræver mit nærvær non stop lige pt. Men jeg skal forsøge at få lagt lidt billeder samt nye varer ind i løbet af i morgen, mandag.

Rigtig god søndag til jer alle derude....

Bispetorv, Århus. Lørdag d. 7. maj 2011

2 kommentarer:

  1. Rigtig god bedring med lille "Arbot". Håber snart han får det godt igen.
    Knus fra tanten.

    SvarSlet
  2. Hejsa :)
    Jeg var også dernede en dag og synes det var så hyggeligt.
    Der var en dame med en bod med galvaniserede stål flet kurve. Perfekte til blade og brænde.... Men jeg købte desværre ikke en og har SÅ meget fortrudt.
    Jeg tænkte om det siger dig noget og eventuelt ved hvem der solgte dem???? Det kunne jo være jeg var heldig :) Ellers må jeg derned imorgen. Måske jeg er heldig og hun er der :)

    SvarSlet