Alle lopper i menuen til højre kan ses og/eller afhentes i Silkeborg, og jeg bringer også gerne ud i Århus og omegn. Bor du ikke i Århus/Silkeborg, kan varene også sendes med Post Danmark, og i så fald tillægger jeg porto og ekspeditionsgebyr. Forsendelse sker på eget ansvar, men jeg forsøger selvfølgelig efter bedste evne at pakke alt så forsvarligt som muligt, så de kan klare en tur gennem kongeriget :o)

torsdag den 26. maj 2011

Shopaholic på budget...

Idag tillod jeg mig selv den luksus at begive mig op på 1. salen hos Søstrene Grene. Det er en fryns jeg ikke har kunnet nyde, siden min søde Albert blev født, da man ikke kan medbringe barnevogne her. Men da begge børn idag er hos deres far, kan - hvad der plejer at være - umulige bedrifter pludselig lade sig gøre. Jeg besluttede mig for at lade mit shopping-gen udfordre, og blev enig med mig selv om, at shopperiet idag kun skulle stå i budget-købets tegn.  Det var en udfordring, men selvfølgelig ikke en umulig een af slagsen.  For ih du milde, hvor kan man da også finde fine ting til rundt regnet en tusse.
Mine 3 stop idag lød på:

1. Søstrene Grene (hvor jeg lod mig forføre af de turkise og lilla nuancer)
2. Magasin (hvor jeg lod mig friste af Soaked in Luxury....)
3. Hennes & Mauritz (hvor jeg vovede den nye, trendy buksedragt og fandt must-haves til ungerne...)


Søstrene Grene: 3 kagedåser, 2 fine trærammer, 2 metalkufferter, børneplaster med fine motiver, 2 koshiko dukker. Ialt: 210,-


H&M/Magasin: 2 stk buksedragter i 100% bomuld, 1 body + bukser (dreng), 1 bikini + badedragt, 1 top med flæser fra Soaked in Luxery. Ialt: ca. 1000,-

Og nej nej nej - jeg ved da GODT, at man ikke bliver frk. Lykkelig af at købe ting, men jeg må nu altså alligevel hårdnakket vedholde, at PRAGTFULDT - det er det simpelthen alligevel. Så længe jeg heller ikke bliver decideret Ulykkelig af det, så holder jeg altså fast i, at det må være een af mine yndlingshobbies .... Jeg vil vel egentlig også nærmest påstå, at man kan komme i helt god form af det. Jeg spæner i hvert fald rundt, og selvom poserne bliver tungere og tungere, så bider jeg bare tænderne sammen og FORTSÆTTER!! :o)

5 kommentarer:

  1. Godt kæmpet! Man skal heller ikke sådan frivilligt fralægge sig sine hobbies! Og i øvrigt... Budgetbutikker.... Magasin?? Forklar lige... Soaked in Luxury er da mit "fine" tøj... Ja, jeg siger det bare!

    SvarSlet
  2. Jeg tænkte også lige budget...og så bruger du lige 1000 kr, nøj hvor jeg glæder mig til at få et arbejde. Godt gået, jeg tror også snart jeg vil tillade mig at gøre noget godt for mig selv.

    SvarSlet
  3. Argh piger...jeg kan godt se problematikken mellem ord og handling her. Men øh... "budget" skal nok ses i sammenhæng med hvor MEGET jeg så rent faktisk fik for den tusse!!! ;o) For har I slet ikke set hvor MEGET tøj der er?? Og Katrine - "Soaked in Luxury" har jeg også bare inkluderet netop fordi det jo understreger hvor GODT et køb jeg så har gjort mig, ikke? Jeg mener - alle de skønne ting og så PLUS en SIL top :o) :o) :o)

    SvarSlet
  4. Hep!!! Tak for din søde besked hos mig - her er da en "lidelsesfælle", glæder mig til at følge dig og dit her.
    Helle.

    SvarSlet
  5. Silotte, det kan jeg godt se! Jeg budgetshoppede også lige for en tusse så.. altså fordi jeg fik rigtig meget for den!! Møs

    SvarSlet