Alle lopper i menuen til højre kan ses og/eller afhentes i Silkeborg, og jeg bringer også gerne ud i Århus og omegn. Bor du ikke i Århus/Silkeborg, kan varene også sendes med Post Danmark, og i så fald tillægger jeg porto og ekspeditionsgebyr. Forsendelse sker på eget ansvar, men jeg forsøger selvfølgelig efter bedste evne at pakke alt så forsvarligt som muligt, så de kan klare en tur gennem kongeriget :o)

onsdag den 7. september 2011

Månedens billede: september 2011

Hold nu op, hvor har jeg travlt. UNDSKYLD at jeg sådan bare fra dag til dag blev fuldstændig tavs, men det viste sig sørme lige at være en udfordring at starte igen på arbejde efter et helt års barsel, at køre sin yngste ind i vuggestuen, for derefter at efterlade ham der nogle dage fra 08-16.30, at handle ind hver dag MED børn og at lave mad til dem, når man ENDELIG kom hjem (alt imens at den ene hellere vil danse og den anden på gåtur rundt i huset). Oveni bøtten tager jeg jo pædagogikum, hvilket indtil nu har indebåret kurser med overnatninger og en tætpakket agenda fra 09-21 (og en logistik som også liiiiige skulle hænge sammen derhjemme). Mine elever forventede sjovt nok også stadig at jeg også havde forberedt undervisning, da jeg kom tilbage, så det måtte jeg jo sørge for - EFTER at vi havde fejret Alberts 1 ÅrS fØDselSdaG i søndags, som sluttede SENT..... Mine arbejdsdage slutter således også altid først omkring kl. 23.00, da jeg først efter at ungerne er lagt i seng, kan give mig i kast med morgendagens undervisning. Så ja..... jeg hænger sgu lidt i svinget til tider, må jeg indrømme. 


Men nå - enough of the whining. På min skole er jeg med i kunstklubben, som i korte træk går ud på, at vi lader en masse forskelligt kunst cirkulere medlemmerne imellem. Og i denne måned skal dette maleri pryde min væg:



Ritah Odupu, "uden titel".
Billedet - må jeg indrømme - er altså desværre ikke helt min kop the, men jeg har besluttet mig for at give alle værkerne en chance, da man jo ofte godt kan ændre holdning til det, efter at det er kommet hjem på væggen. (Uden at sige noget ondt om vores elever, så minder det mig nu altså bare lidt, om noget der godt kunne være blevet produceret i billedkunst på B-niveau......) Nu får vi se, om jeg skifter mening undervejs....

3 kommentarer:

  1. Arghh det er ser ikke umiddelbart ud som billedkunst på b-niveau, hvis du spørger mig. Ligner ét der er gennemarbejdet på den rigtige måde (men lidt svært at se når man kun har billedet og ikke selve maleriet). Jeg kan godt lide det. Men kender godt det der med at nogle skal man kigge længe på. Ikke at kunne lide det istarten for derefter ligefrem at være vild med ét. Det har jeg prøvet. Lidt mærkelig oplevelse faktisk :-)

    SvarSlet
  2. Ej okay - måske var jeg også lidt hård ved det, men jeg tror nok, at det jeg ikke er så vild med, er, at deres tøj er et ekstra stykke lærred som er limet ovenpå og "lagt i folder". Jeg synes bare det ser noller ud.... (men det er nok bare mig... ;o) De kubisme-inspirerede ansigter kan jeg vist egentlig godt li....

    SvarSlet
  3. Hm... tror det skal ses IRL ('in real life', Silotte... bare en hip forkortelse os unge bruger...). Jeg tror ikke, at jeg synes det er værst. Jesus, hvor har du også bare haft en ond start på det virkelige liv. Kan godt fornemme, at jeg ikke er den eneste. Jeg har en 70-timers arbejdsuge, og har MEGET svært ved at finde overskuddet frem, når jeg så endelig har fri. Savner dig dog meget! Tillykke med Ar'bert. Jeg fejrede ham med en forvagt fra 8-20 både lørdag og søndag :)

    SvarSlet