Alle lopper i menuen til højre kan ses og/eller afhentes i Silkeborg, og jeg bringer også gerne ud i Århus og omegn. Bor du ikke i Århus/Silkeborg, kan varene også sendes med Post Danmark, og i så fald tillægger jeg porto og ekspeditionsgebyr. Forsendelse sker på eget ansvar, men jeg forsøger selvfølgelig efter bedste evne at pakke alt så forsvarligt som muligt, så de kan klare en tur gennem kongeriget :o)

mandag den 26. september 2011

Nostalgisk gensyn

I weekenden besøgte vi mine forældre i Tjæreborg v. Esbjerg, og endnu engang gik jeg ombord på loftet, som huser så tosset mange lækkerier. Denne gang opstøvede jeg en kasse, som indeholdt ALT MULIGT fra min kære barndom, og meget af det kom ned i en mindre kasse og blev bragt sikkert hjem til Århus, hvor de små fund nu lever videre i mine børns hænder. Blandt nogle af tingene var disse darlings:

Samling smølfer, badges fra min (fuldstændige værdiløse) samling, kortspil, dukke i  Moses-kurv,  MyLittlePony og endelig en kylling med meget mekanisk lyd.

Nøgleringe fra min (endnu engang temmelig værdiløse) samling, frimærkebog fyldt med sirligt indsatte frimærker sorteret efter nationalitet, og endelig kitch - men dog skønne skulle jeg mene - billeder af hundevalp og killing.

Flere frimærker, smølfer og badges.....

Med mig hjem kom også gamle skolehæfter, som er det rene tidsfordriv at begive sig i kast med. Men jeg kan altså ikke se mig fri for, at jeg nu altså holder lidt af at dvæle lidt ved nostalgien og sidder dér begravet i tudsegammelt materiale, som kun er hyggeligt for mig og totalt intetsigende for andre. Ikke desto mindre kom det med hjem. Og så må jeg se, om jeg har modet til at smide det ud ved lejlighed. Lige nu får det lige lov til at stå lidt.... igen.... (man nænner det jo nærmest ikke). Der var også dukker og dukketøj i læssevis. Noget af det røg ud, men andet - i fantastisk retrostil - fik lov til at overleve. Så nu har Lærke en Ken-dukke i ægte 70er jakke med koprint, og Barbie spankulerer rundt i sin flowerpower halterneck buksedragt. Det er da for pragtfuldt :o)

6 kommentarer:

  1. Hvor skønt at dine forældre har passet så godt på dine ting:-) Alle mine ting gik til ved en vandskade i kælderen-øv!

    SvarSlet
  2. Jeg havde glemt alt om dem indtil nu - jeg havde den selv samme pakke smølfekort! De fleste af mine ting røg ud da mine forældre blev skilt og jeg var flyttet hjemmefra... men mine smølfer har min søn :-)

    SvarSlet
  3. For dælen hvor er det sjovt at finde! Min mor lider af seriøst oprydnings- og rengøringsvanvid, så alt mit er røget hen over årene. Tak, mor...

    SvarSlet
  4. Uh ja det er altid dejligt med et forældre-loft, jeg finder også tit gode gamle minder. Det er nogle rigtig skønne ting du ha fundet frem.

    SvarSlet
  5. Ja, det er simpelthen bare så fint, at jeg fortsat kan "go hunting", når jeg kommer hjem på visit. Men mærkeligt også, synes jeg, at jeg til stadighed kan blive ved med at finde ting, som jeg helt havde glemt eksistensen af. Engang grinede jeg af mine forældre, fordi de jo har gemt ALT, men nu må jeg tilstå, at det faktisk også er lidt rørende (og skægt ikke mindst) ;o)

    SvarSlet