Alle lopper i menuen til højre kan ses og/eller afhentes i Silkeborg, og jeg bringer også gerne ud i Århus og omegn. Bor du ikke i Århus/Silkeborg, kan varene også sendes med Post Danmark, og i så fald tillægger jeg porto og ekspeditionsgebyr. Forsendelse sker på eget ansvar, men jeg forsøger selvfølgelig efter bedste evne at pakke alt så forsvarligt som muligt, så de kan klare en tur gennem kongeriget :o)

onsdag den 20. juni 2012

Fra klaver til krea...

I dag lavede jeg endnu en lille makeover herhjemme. Og dette smukke dameskrivebord med tilhørende stol (som jeg i øvrigt fandt på mit hemmelige sted for en flad halvtreller!!) fandt nyt hjerterum i vores spisestue:

Efter.

Før bildte jeg mig selv ind, at vi var et hjem med klaver, men i virkeligheden var det kun Albert og Lærke, som klimpede på skrummelet, og selv om det var meget sødt, så lød det ærlig talt ikke for godt. Oveni hatten brugte vi mest bare klaveret til at rode på, og dens dage hvor den var et pyntende møbel var ligesom også talte. Derfor tog jeg skridtet fuld ud i dag, og klaveret blev hentet af 3 stærke mænd, som i stedet kørte det hjem til min kollega i Silkeborg, hvor det nu i stedet skal bo.

Før.
Før og in process....

Jeg er simpelthen så glad for mit bytte, og jeg håber, at det kommer til at indbyde til flere kreatimer (end klaveret lige gjorde.....) fremover - om det så er fra Lærkes hånd eller min egen. Jeg har endnu ikke helt besluttet, om jeg vil male stolen i en sart pastel-gul og om bordet skal piftes op med lidt tapet. Et eller andet kommer der nok til at ske, men hvad er jeg ikke helt sikker på endnu.


Det bedste ved at have bordet i spisestuen er, at ungerne kan få lov til at fortsætte deres leg, mens jeg dækker bord og retter an. Før skulle de altid rydde op på bordet, så der kunne komme mad ind. Men nu kan vi være sammen - med hver vores - og det er så hyggeligt :o)

4 kommentarer:

  1. Amen hvor er det bare fint søde C. Kan godt forstå du er glad for byttet, og hvor er det en god ide med et sted hvor ungerne ikke behøver at rydde op inden de skal spise.
    Hvad siger du til at tage mig med til dit hemmelige sted en gang ;-) ?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det fungerer bare så godt!! Ang. det hemmelige sted .... hehe... så ville det jo ikke være hemmeligt længere, smukke ;o)

      Slet
  2. Det er da bare et suverænt bytte! Ser super fint ud! Jeg kommer forbi senere og inspicerer!

    SvarSlet
  3. Jeg er så vild med den stol! :)

    SvarSlet