Alle lopper i menuen til højre kan ses og/eller afhentes i Silkeborg, og jeg bringer også gerne ud i Århus og omegn. Bor du ikke i Århus/Silkeborg, kan varene også sendes med Post Danmark, og i så fald tillægger jeg porto og ekspeditionsgebyr. Forsendelse sker på eget ansvar, men jeg forsøger selvfølgelig efter bedste evne at pakke alt så forsvarligt som muligt, så de kan klare en tur gennem kongeriget :o)

onsdag den 22. maj 2013

Vi sælger vores perle...

Efter megen overvejelse har vi (jeg) besluttet at flytte (tilbage) til Silkeborg. Børnenes far bor der, og jeg arbejder på gymnasiet der, så al fornuft siger, at det er det bedste at gøre lige nu. Men hold da op, hvor er det svært, når man nu ELSKER, ELSKER , ELSKER Århus og ikke mindst sin perle af en lejlighed.

Jeg tror dog, at vi alle bliver glade for Silkeborg. Der ER jo smukt, og jeg har opdaget, at de unge mennesker, som jeg underviser hver dag, jo faktisk også er helt sunde og velfungerende, så mon ikke også der er håb for mine små starutter trods alt? Der er knapt så "krøllet" og spændende som i Århus, synes jeg, men der er dejligt, og jeg har faktisk taget mig selv i at begynde at glæde mig til det. Så nu får vi se, hvornår det bliver.

Vores egen andelslejlighed har været til salg i 3 dage på nettet nu (kan ses her) og der er en vældig aktivitet allerede. 16 har bedt om salgsopstillingen allerede, og i dag har jeg mine første 3 fremvisninger. Det er helt vildt. Men fedt. Så om alt går vel skal vi flytte i løbet af sommerferien (hold da op hvor er det mærkeligt at sige "højt"....)

Så: hvis du kender nogen, som står og mangler en SKØN 4-værelses andel (+ unik udestue) på Frederiksbjerg i Århus, så spred gerne budskabet.... :-)

Køkken med kig til værelse og udestue

Køkken med kig til udestue


Stue med kig til spisestue

Spisestue

Soveværelse med kig til børneværelse
Gårdhave

4 kommentarer:

  1. Er du tosset - den skal vi da købe af jer!! Du må mægtig gerne sende en mail med alt, hvad du har af info til mig lineejby@gmail.com :)
    Kh Line

    SvarSlet
  2. Hej Line.
    Jamen, det skal I da!! :-) Faktisk - hvis du klikker på linket ovenover i parentes, så får du både mit mobilnr (så vi kan aftale en evt. fremvisning)og så kan I bestille en salgsopstilling fra mægleren, som I så får (vil jeg tro) direkte i jeres mailboks :-)
    Kh Charlotte.

    SvarSlet
  3. Ej, hvor er det vildt at se det sådan officielt. Jeg kan slet ikke vænne mig til det! Så mange gode stunder i den lejlighed... men det kan vi nu gøre hvor som helst ;) Selv i Barcelona op ad en kirke :) Jeg elsker dig og besøger dig lige gyldigt, hvor i verden du bosætter dig. That's a promise.

    SvarSlet
    Svar
    1. Smukke Kat. Ja, det sgu lidt mærkeligt, at det så lige pludselig bare er for real! Men bum - nu er den solgt! Det tog 8 dage på nettet (og et rend af folk i flere hold om dagen!). Nu mangler jeg så bare at finde noget at bo i i Silkeborg om 1½ mdr.... gulp...
      (men når jeg så finder det - så kommer du dér (næstefter at jeg lige har været hos dig i Kbh!!!), og så fortsætter vi hvor vi dér, hvor vi slap - i godt selskab og kølig Asti) :-)

      Slet