Alle lopper i menuen til højre kan ses og/eller afhentes i Silkeborg, og jeg bringer også gerne ud i Århus og omegn. Bor du ikke i Århus/Silkeborg, kan varene også sendes med Post Danmark, og i så fald tillægger jeg porto og ekspeditionsgebyr. Forsendelse sker på eget ansvar, men jeg forsøger selvfølgelig efter bedste evne at pakke alt så forsvarligt som muligt, så de kan klare en tur gennem kongeriget :o)

onsdag den 3. juli 2013

DENNE PERLE HER....

.... er skylden til mit lange fravær. Jeg beklager.



Men jeg har haft så susende travlt - først med at dimittere mine 3gere, og dernæst med (i skrivende stund) at pakke hele vores lejlighed i kasser, for dernæst at flytte i vores nye, dejlige hus på fredag. Det hele er gået rivende hurtigt. Vores egen lejlighed blev solgt på kun 8 dage (af verdens bedste køber, som nu har fået en stor plads i mit hjerte og er blevet en kær veninde!), og når børnene er blevet puttet om aftenen, har jeg så løbet omkring og forsøgt at pakke hele vores liv i brune papkasser, mens jeg stadig har forsøgt at få det til at ose af hjem og charme. Det har ikke været let. Og det har heller ikke været let at være alene med begge børn samtidig med at man passer et fuldtidsarbejde og står for al mulig logistik. Men det er så småt ved at lykkes, og i mandags overtog vi nøglerne til perlen på fotoet ovenover. Huset ligger i Silkeborg, og det er med vemod i hjertet, at vi siger farvel til Århus. Men samtidig er det også med et lettelses suk, da vores hverdag forhåbentlig kommer til at hænge så meget bedre sammen fremover (jeg arbejder jo i Silkeborg, og børnenes far bor der også - så hurra, og goddag, liv!) :-)

Jeg skal forsøge at opdatere jer lidt oftere i de kommende dage (bortset fra at jeg ikke lige har internet fra på mandag, but still....). Bl.a. skal I glæde jer til at se mit FANTASTISK fede foto-tapet fra National Geographic. Det er så AMOK pragtfuldt, og det kribler i mine fingre for at vise jer det :-)

Kig forbi i morgen igen, så er der nye billeder fra huset in the making....

6 kommentarer:

  1. TILLYKKE! Hvor vildt og spændende! Og lækkert hus, glæder mig til at se mere...

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Ja, det er virkelig et fint hus, og vi glæder os meget til at indtage det nu og vise det frem til alle mand :-)

      Slet
  2. Stort tillykke, et salg på 8 dage(!) Über cool.
    Glæder mig til at blive budt indenfor.

    SvarSlet
  3. Fedt med hus! Så er der plads til flere lopperier! ;) Btw. jeg har lige været på loppetur i Silkeborg og har lavet en lille liste med butikker her: http://toft-toft.blogspot.dk/2013/07/sidste-fredags-genbrugstur-pa-cykel.html

    SvarSlet
  4. Tak alle for jeres søde kommentarer!
    Kh Charlotte

    SvarSlet