Alle lopper i menuen til højre kan ses og/eller afhentes i Silkeborg, og jeg bringer også gerne ud i Århus og omegn. Bor du ikke i Århus/Silkeborg, kan varene også sendes med Post Danmark, og i så fald tillægger jeg porto og ekspeditionsgebyr. Forsendelse sker på eget ansvar, men jeg forsøger selvfølgelig efter bedste evne at pakke alt så forsvarligt som muligt, så de kan klare en tur gennem kongeriget :o)

mandag den 19. august 2013

Silkeborgs guld....

Jeg var nær kørt galt den anden dag, da jeg opdagede en ny genbrugsbutik i Silkebronx. Jeg fik vendt bilen, og .... helt fantastisk var den!! Jeg må sige, at for en teak-elsker som mig, var det som at komme til teak-Mekka! Lokalet (som var STORT) var SPÆKKET med lækre møbler fra 1960erne og 70erne især, og der var skønne nips og dåser nede bagerst i lokalet også. Desværre havde jeg lidt travlt denne dag, så jeg nåede ikke at gå ordentlig på opdagelse derinde. Dog fandt jeg et nyt tv-møbel, som jeg har ledt virkelig længe efter, idet den kun måtte være ca. 1 meter langt. Men der stod det pludselig, og det passer perfekt hjem til os. Priserne var en smule høje, men der var også virkelig meget godt at finde fra de danske møbeldesignere. Jeg må snart tilbage igen for bare at OSE!! :-)









Jamen ser det ikke bare helt vildt ud??? Det var det også! Det kribler helt i fingrene for at komme tilbage nu....

torsdag den 8. august 2013

Kom med indenfor....

Endelig er vi på plads i vores nye, dejlige hus. Der var i alt 79 flyttekasser (+ alt det andet selvfølgelig), men eftersom jeg er ved at være i god flyttetræning tog det mig faktisk kun 3-4 dage, før jeg grundlæggende var helt på plads. Nu former vores hjem sig stille og roligt med små stillebens rundt omkring, og vores egen familie-ånd er ved at have indtaget stedet. Her kan I se et par snap-shots fra mine yndlings-spots rundt om i huset:

AJ bordlampe, Kay Boyesen Zebra, Bloomingville og Helbak. Kunskt: "Menneskekuglen" af Helga Thagaard
Ny (yndlings) PH-lampe i peach. I baggrunden mit skrummel (til bøger) og min Illum Wikkelsø gyngestol

Stilleben på spisebordet: Herbert Krenchell krenitskåle, Helbak smørebrik og Finnsdottir stage

Tallerkenrække fra dba og yndlingsfajance fra Aluminia og Bjørn Wiinblad. Krus fra keramiker Marie Fruelund (Århus)

String (re-lanceret) reol (svensk design) med forskelligt nipseri ....
Hvis du har lyst til at følge mit liv i billeder opdaterer jeg (næsten) dagligt på Instagram under navnet Charlottskij, hvor du skal være velkommen :-)

lørdag den 3. august 2013

Ny tallerkenrække

I dag havde jeg min jomfru-færd med min boremaskine, og det gik faktisk meget godt. Jeg fik hængt denne tallerkenrække op, som jeg netop i dag havde købt billigt via Den Blå Avis. På hylderne ses nogle af mine yndlingsfade fra Aluminia samt mine smukkeste kopper af keramiker Marie Fruelund. I glaskrukken har jeg Nespresso, som er gået hen og blevet et dagligt fix for mig.





Det skrider fremad her i Casa Falstersgade, og vi er endelig kommet helt på plads i vores nye hjem :-)


- Posted using BlogPress from my iPad

Location:Falstersgade,Silkeborg,Danmark