Alle lopper i menuen til højre kan ses og/eller afhentes i Silkeborg, og jeg bringer også gerne ud i Århus og omegn. Bor du ikke i Århus/Silkeborg, kan varene også sendes med Post Danmark, og i så fald tillægger jeg porto og ekspeditionsgebyr. Forsendelse sker på eget ansvar, men jeg forsøger selvfølgelig efter bedste evne at pakke alt så forsvarligt som muligt, så de kan klare en tur gennem kongeriget :o)

søndag den 30. september 2012

Ny Give Away hos Loppelækkerier

Sørme om jeg så ikke lige så, at jeg havde rundet de 200 læsere!! Det skal selvfølgelig fejres med en lille give away her hos mig :o)

Tusind tak til alle jer, som har lyst til at følge med i stort og småt i min hverdag, og som på den ene eller anden måde har glæde af min blog. Det er dejligt, at så mange har lyst til at være en del af mig!!

Som vinder af min give away kan du frit vælge varer i min loppeshop for 200,- (dog ikke møbler, som er for besværlige at sende med posten - men skulle du bo i Århus og have mulighed for selv at afhente, er møblerne  dog også en del af give awayen). Finder du varer for mere end 200,- betales blot differencen. (Loppeshoppen findes øverst til højre på bloggens forside).


Reglerne er som følger:

1 lod for kommentar og fast læser.
5 lodder for ovenstående + blog roll og link på egen blog (eller et indlæg om min give away). (Brug gerne billedet ovenfor).

Jeg trækker vinderen søndag d. 4. november.
Husk at skrive hvor mange lodder du deltager med, og hvis du ikke har en blog, så husk også at skrive mailadresse.

Jeg håber, at en masse har lyst til at lege med :o)

Happy lottery.
Kh Charlotte.

søndag den 23. september 2012

Søndag med lopper, løbetur og lækker Wiinblads-pakke

Mmmnnn.... i dag har været sådan en søndag, som man bare ikke kan få nok af. Turen gik bl.a. til loppemarked i Mølleparken, hvor det bare BUGNEDE af lækkert tøj, og selvom det bare slet slet slet slet SLET ikke var det, som jeg skulle have, - ja, så endte det selvfølgelig med, at jeg ikke helt kunne modstå fristelsen alligevel.... Min überskønne veninde, Judith (med bloggen Judiths akvarium, der bl.a. handler om loppefeber og livet i Øgaderne), havde en stand på markedet i dag, hvor jeg kunne hvile mine skanker, mens jeg fortærede en velfortjent og elsket hotdog. Kig forbi hendes blog. I vil elske hendes skarpe pen!! :o)
Her ses loppedagen i glimt:
God stemning, skæve fund og Judith i sin fine stand :o)
Jeg styrede mig gevaldigt i dag, og jeg kom faktisk kun hjem med lidt tøj og et par nostalgiske stylter (fordi jeg så tydeligt husker min tid i skolegården, hvor jeg hver dag TRAVEDE rundt på præcis sådan nogle). Hvis ungerne ikke gider at lege med dem, ja - så gider deres mor i hvert fald .... Dette blev altså dagens fund (til i alt 90,-)

Bluse fra Object og Nümph, bukser til Albert  fra  Ej Sikke Lej
Plastic stylter i pang-gul. 
Inden loppe-turen nåede jeg også lige at nyde solen på en løbetur, og da jeg kom tilbage, opdagede jeg at havens hindbær-buske endnu havde lidt at byde på. Og det havde jeg slet ikke opdaget!!


Endelig skal jeg vise jer den skønne september-Wiinbladsplatte, som jeg var så heldig at vinde i en give-away i sidste uge. Det er jo ingen hemmelighed, at jeg ELSKER Bjørn Wiinblads streg, for jeg synes at han fortæller så fine historier med den. Månedsplatterne er ingen undtagelse, så jeg blev simpelthen så GLAD, da jeg var så heldig at vinde hos Tove med bloggen Mosekonens puslerier. Tak for en skøn gave, Tove. Nu har min december-platte fået dejligt selskab af september-platten :o)
Bjørn Wiinblads december- og septemberplatte i køkkenkrogen.

onsdag den 19. september 2012

Skøn gavepost...

For ca en uges tid siden modtog jeg denne skønne pakke med posten, som jeg havde vundet i en give away hos Helle Jesica med bloggen Mit sted Der var den skønneste røde retro bakke, som passer som fod i hose i mit hjem, samt de fantastiske lysestager (som jeg syntes kaldte sådan på jul - derfor kalenderlyset!!). Dem glæder vi os til at få frem til december og skabe RØD julestemning :-) Endvidere var der også alle disse fine hækerier med, som jeg snart skal se, hvad vi kan finde på af kreative ting med :-)
TUSIND TAK for den fine, fine gevinst Helle Jesica :-)





- Posted using BlogPress from my iPad

søndag den 16. september 2012

Bumling, jeg ELSKER dig!!

Det er HELT VILDT!!! I dag fandt jeg den pragtfulde Bumling standerlampe på Ingerslev Marked. Den er designet af Anders Pehrsson for Ataljé Lyktan i 1968, og den plejer at koste omkring de 800,- men jeg fik den nærmest for en slik. I dag er derfor en meget glad dag :-) :-) :-)









- Posted using BlogPress from my iPad

fredag den 14. september 2012

Tapas de luxe

Har skønt selskab i mine elskede veninder fra Kbh, som er ankommet i dag og bliver til søndag. Vi drikker laber vinno og har hentet de luxe tapas fra den franske specialbutik Deli'en i Jægersgårdsgade. Retterne blev serveret på skiferplade og bestod af et udvalg af særligt udvalgte pølser (bl.a. æsel!!), oste, foie gras og hjemmelavede pestoer og aioli. Skål og god weekend :-)








- Posted using BlogPress from my iPad

søndag den 9. september 2012

Dagens loppefund :-)

I dag gik turen til Ingerslevs marked (igen igen), og jeg synes selv at jeg gjorde mig lidt af nogle scoops :-)


Især lykkedes det mig at finde rigtig meget Aluminia til min samling, så i dag stod mest i porcelænets tegn.

Aluminia Agnete: Kartofelskål m låg, 1 frokosttallerken, 1 desserttallerken, 1 smørrebrik, 6 underkopper til boullionkopper, 1 boullionkop
Aluminia Corinna: 1 dyb tallerken, 1 frokosttallerken, 1 sidetallerken, 1 lille fad, 1 lille skål, 2 underkopper
Egersund Norge: 7 müsliskåle (Korulen) med grøn kant (1 med lidt mindre mønster end de øvrige)
5 retrobøjler
Bjørn Wiinblad stort fad
IRA brødkasse med skønne retroblomster
Pragtfuld Pippi-kuffert
Gammel kælk i formidabel stand. Den glæder vi os til at komme ud på :o)

Dagens bedste køb vurderer jeg må være den skønne Pippi kuffert, som jeg fik for 25 kr. Jeg ved, at Lærke bliver vild i varmen over den. Hun er nemlig inde i en særlig Pippi-fase! Men alt i alt er jeg nu ret godt tilfreds med DET HELE :o) :o) :o)

Ingerslev-stemning


- Posted using BlogPress from my iPhone

lørdag den 8. september 2012

Nu med Panda...

Så så man lige mig købe en spritny, laber og LILLA lækker bil. Jeg syntes ikke længere, at jeg havde behov for min Skoda Fabia stationcar (da dagene hvor jeg skal læsse bilen med babyudstyr er talte), så jeg besluttede mig for at bytte den til en nyere, fiksere og mere parkeringsvenlig een af slagsen. Så nu har vi en Fiat Panda. Pivsmart er den. Og pavestolt er jeg, fordi jeg både fik 10.000,- af prisen, fik måtter og vinterdæk med fælge med, plus fik rabat på undervognsbehandlingen. Sådan skal det gøres :-)
Her er hun, vores darling. Helt dullet og pigesmart (hvilket var mit eneste RIGTIGE krav) ;-)





- Posted using BlogPress from my iPhone

torsdag den 6. september 2012

Albert 2 år!

Så gik min store dreng sørme hen og blev 2 år. Man gentager sig selv, men jeg FATTER da ikke, at han allerede er så stor. Han havde den gladeste dag, og vi blæste højt og helligt på madpyramiden og gav den fuld gas med flødeskum, snolder og saftevand. Undtagen i vuggeren, hvor vi gentog succesen med "frugtmanden", som Albert var pavestolt over at have med. Øj, hvor havde vi nogle dejlige dage :-)


Albert med sin frugtmand
Frugtmand

LagkageBOMBE med knuste rutebiler i (uhmmmm)

Lærke pynter kagemand
Albert (og Lærke!!) pakker gaver ud
Weheeee en ny scooter med anhænger!!
Lærke og kusine leger på gulvet
Børnebordet :o)

Buket til mor i de skønneste farver
Glad mor og Albert :o)

- Posted using BlogPress from my iPhone

lørdag den 1. september 2012

Smuk stofpakke

Jeg var så heldig at vinde denne FANTASTISKE stofpakke hos Marthe med bloggen Arvingen.com
Marthes blog emmer af god stemning, fine fund og masser af inspiration, og som den sidste heldige vinder af hendes give away modtog jeg i går disse smuksakker:





Samlingen huser de lækreste og fineste retrostoffer, hvoraf enkelte ret hurtigt er blevet mine favoritter (se lige det blå ovenover med den lyserøde blomst! Det er ptagtfuldt!). Jeg tænker at de kommende projekter (sikkert til næste sommer!!!) skal være nogle patchwork-puder og evt bukser til Lærke og Albert, hvor noget af stoffet kan komme til at indgå som en detalje ved lommen eller i siden. Her kommer jeg nok til at spamme nogle af I sy-kyndige, da jeg jo selv er ren novice..... (beware Anna og Lisbeth) ;-)
Endnu engang tak, Marthe - jeg glæder mig til at få fingrene i stofferne :-)


- Posted using BlogPress from my iPad