For to dage siden legede vi nede i gården, og så huskede jeg tydeligt, hvordan jeg også selv som barn havde ELSKET kridt og hvordan jeg som regel PLASTREDE mine forældres (og forældres naboers (undskyld)) fortove til med - hvad der jo dengang udsprang som - stor kunst:
Og så var der glaskuglerne. Jeg fandt vist aldrig ud af at spille rigtigt med dem, men jeg var så fascineret af de mønstre som de hver især gemte på indeni. Samme fascination ser jeg hos Lærke nu....
![]() |
Glaskugler fra Søstrene Grene |
Og så er der bare ikke noget hyggeligere, end at putte sin lille pige ned under dynen iklædt det selvsamme dyne- og hovedpudebetræk, som jeg selv blev puttet i dengang tilbage i de sene 1970ere....
![]() |
Lærkes seng med aflagt sengetøj fra min barndom |
Sidst - men bestemt ikke mindst: de EVIGE sår og hudafskrabninger på knæ og albuer, som ligesom bare flyttede ind hver eneste sommer. Jeg kan huske hvor ONDT det gjorde, men min erindring om selvsamme knubs er i dag også på magisk vis gået hen og blevet lidt romantiske. Jeg har sågar et par ar endnu fra rulleskøjtestyrt, cykelstyrt og deslige, og mon ikke Lærke tager et par stykker med videre også :o)
![]() |
Stakkels, stakkels Lærke (som jeg selvfølgelig - for god ordens skyld - HAR trøstet, før jeg begyndte at tage billeder af hende.....) ;o) |
Dejlige minder-på nær hudafskrabningerne(-; God søndag...
SvarSlet