Alle lopper i menuen til højre kan ses og/eller afhentes i Silkeborg, og jeg bringer også gerne ud i Århus og omegn. Bor du ikke i Århus/Silkeborg, kan varene også sendes med Post Danmark, og i så fald tillægger jeg porto og ekspeditionsgebyr. Forsendelse sker på eget ansvar, men jeg forsøger selvfølgelig efter bedste evne at pakke alt så forsvarligt som muligt, så de kan klare en tur gennem kongeriget :o)

onsdag den 30. maj 2012

Århus Kræmmermarked (ehem... lidt forsinket....)



For en uge siden havde vi besøg af mormor og morfar, og de var så søde at tage begge mine to små starutter med på legepladsen, så jeg kunne få lov til at snuppe et lynvisit på Århus Kræmmermarked på Tangkrogen. Egentlig synens jeg at det var en lidt skuffende oplevelse, da jeg efterhånden synes at alle de små skæve bikse med nips og lir og lækkert gejl forsvinder til fordel for skrækkelige shops med farverigt legetøj til hunde eller discount legetøj til børn. Ikke desto mindre lykkedes det mig at finde lidt kræs som kom med hjem. Her er hvad jeg købte:

Wiinblads-krus og -platte (alle med december-motivet "mirakel"), tyk, skøn, dansende dame (ca. 25 cm), brevpresser, to små Dala-haner (ca. 7 cm).
Lækre Krutter-bukser i FLOT stand, 5 nye yndlings pixibøger med tv-stjernerne.
Jeg oplevede at de fleste stande med porcelæn nærmest tog overpriser for deres ting, så jeg endte med at lede efter helt andre ting. Det var ikke det vilde loppe-rush man fik denne gang, men tomhændet derfra gik jeg selvfølgelig ikke.... ;o)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar