Alle lopper i menuen til højre kan ses og/eller afhentes i Silkeborg, og jeg bringer også gerne ud i Århus og omegn. Bor du ikke i Århus/Silkeborg, kan varene også sendes med Post Danmark, og i så fald tillægger jeg porto og ekspeditionsgebyr. Forsendelse sker på eget ansvar, men jeg forsøger selvfølgelig efter bedste evne at pakke alt så forsvarligt som muligt, så de kan klare en tur gennem kongeriget :o)

torsdag den 30. juni 2011

Glædelig post i dag

I dag kom postbuddet forbi med min dejlige Give Away gevinst, som jeg var så heldig at vinde hos Iben med bloggen Vidunderlige Univers. Pakken indeholdt 2 fine, hæklede cup cakes fra Falby, en skøn dåse med endnu en cup cake på, en lille, hæklet fugl, en skøn dekorationsand, 2 fantastiske viskestykker samt en overraskelse med en masse fine klistermærker + en marcipanstang. TAK søde Iben for alle de skønne ting. Chokoladen er spist og borte allerede - hvordan mon du kendte til min last til især Anton Berg? :o) :o)



Hvis du ikke allerede har besøgt Ibens blog skal du bestemt gøre det i dag og lade dig inspirere af kreative indslag.

Håber alle derude får en lige så fantastisk regnvejrsdag som mig :o)

lørdag den 25. juni 2011

Nye varer...

Så har jeg igen lagt lidt nyt ind i shoppen. Grundet en absolut vellykket og abeskøn sommerfrokost med ca 140 lærerkolleger i går dag og nat er undertegnede dog endnu mærket af et lidt tungere hoved end normalt. Derfor er der kun lagt få varer ind i denne runde. Men jeg lover: there is much more to come.... :o)
Kig under øvrige lopper, retro, dåser/emalje og porcelæn.
God weekend til alle.

torsdag den 23. juni 2011

Bloglands to do-liste...

For efterhånden PÆNT lang tid siden modtog jeg en blogudfordring fra min søde veninde aka Blomsterpigen (som i øvrigt har den fiiiiiiiiiineste blog, som bestemt er et besøg værd!!!), som går ud på at skrive sin to do-liste indeholdende de kommende gøremål - små som store. Efterfølgende kan man give udfordringen videre, hvis man   har lyst.... Min to do-liste ser ud som følger:



* Give havemøblerne 2. lag maling
* Huske at gå på udsalg og spendere penge jeg i virkeligheden ikke har Tjek
* Få filmet Albert når han tager sine første kravle moves MEGET snart
* Klippe Lærkes hår Tjek
* Få gemt ledningshelvedet under tv-bordet af vejen
* Købe garderobeskab og RYDDE OP i mit tøj
* Købe ny smart og HVID IPhone Tjek :o)
* Få tapetseret i soveværelset
* Lime knækket (men fantastisk) lampe, så den igen kan stå oprejst
* Forberede mig mentalt på at Albert snart skal begynde i vuggestue
* Bestille bøger til mine kommende 1., 2. og 3. g'er (med mindre jeg vælger at tilbyde dem et emne uden faglitteratur men med stof frit fra fantasien...)
* Bestlutte mig for hvilke tekster der skal indgå i litteraturhistorisk forløb i 3.g
* Læse op på AL buddhisme og hinduisme. Og her mener jeg ALT!!!
* Forberede mig på at min et år lange barsel snart er ovre. Gulp.
* Tage mine børn med i Ree Park, Djurs Sommerland og Tivoli Friheden. Igen.
* Løbe en tur lidt oftere end 1 gang om mdr.
* Få taget billeder af og lagt nye varer ud i shoppen
* Købe cykelhjelm til Albert og give ham hans jomfrutur bagpå cyklen
* Rydde en hylde til Anders, så han ikke behøver at tage motorcyklen hjem til Trøjborg for at hente underbukser og strømper
* Hyre en rengøringshjælp eller blive bedre til at støvsuge selv
* Hyre en vinduespudser
* Få påbegyndt mit kreaprojekt, som jeg fabler så meget om men endnu ikke er i nærheden af at starte på....
* Få købt ind til kreaprojektet Tjek
* Se meget mere til mine elskede veninder som jo bor SÅ TÆT PÅ NU
* Nyde mit sidste barsel og den kommende sommer :o)

Det kunne være hyggeligt, hvis flere havde lyst til at lege med, og derfor giver jeg udfordringen videre til 3 skønne piger med interesse i samme retning som jeg selv. Nemlig Line med En teaklovers bekendelser, fordi jeg elsker hendes stilsikre sans for retromøbler og -nips; Julia med bloggen Juliarunge, fordi hun er ekspert i at finde skønne loppeting og samtidig er dejlig kreativ. Endelig giver jeg udfordringen videre til Anette som har bloggen peacemanorstreet, fordi hun med sin blog giver mit et skønt indblik i de skønneste, skønneste svenske loppefund.
Jeg glæder mig til at se, hvad I har for af projekter indenfor nær fremtid :o)

tirsdag den 21. juni 2011

Dagens guldfund

I dag tog jeg min kære Skoda Fabia og drønede på loppe cruisin'. Turen gik til Ebeltoft, hvor jeg oplevede, at de søde damer nærmest kastede guld efter mig. Til tider trak de endda på skulderen og sagde "Ej, den har jeg været så træt af - den får du med gratis". Eller: "... og den der - den skal du heller ikke betale for". Jamen hvad sker der??? Hvorfor opdager jeg først Ebeltoft nu??? Jeg fandt en masse fine ting, og jeg kom bestemt ikke tomhændet hjem. Og så på en højhellig tirsdag bare....



Det blev både til vintage nederdele og -top (hvilket jeg normalt aldrig kan finde), 3 fabelagtige puder, en masse porcelæn til mit kommende krea projekt, lidt Knabstrup, Nymølle, Bavaria, Søholm, retro lækkerier, dåser, emalje og coasters. Jamen Gud i himlen jeg føler mig heldig da :o)

mandag den 20. juni 2011

Ta dahh.... og vinderen er fundet

Så blev det endelig tid til at trække vinderen af min første give away. Jeg vil dog gerne starte med at sige TAK til alle jer, som har deltaget. Jeg er blæst bagover og er SINDSYG glad, fordi I har haft lyst til at være med. Der var 47 deltagere og ialt 109 lodder, men jeg begav mig alligevel ud i at skrive og klippe selv, da jeg pludselig (guderne må vide hvordan) havde 2 sovende børn på samme tid i eftermiddag. Så here goes....:


Og de blev blandet fint og lagt i mit yndlingsfad :o)


Og så vågnede Lærke og ville høre hvad jeg lavede. Hun forstod ikke et muk af det, men ikke desto mindre var hun helt med på, at hun i hvert fald gerne ville hjælpe. Jeg kan således garantere absolut ingen snyd overhovedet, for selv om hun er et gudsbenådet barn på 2½, så kan hun endnu ikke hverken læse eller skrive, hvorfor vinderen altså heller ikke kan have været en favorit på forhånd.... ;o)


Jeg skal ikke trække spændingen yderligere men kan afsløre, at vinderen er en kreativ sjæl, som jeg ved allerede havde øje på et par ting i shoppen. Hun har den fineste blog, som bestemt er et besøg værd, og hun laver nogle SKØNNE SKØNNE ting, som man bestemt gerne vil have fingrene i (og som jeg ved hun sælger fra sin blog biks). Vinderen af give awayen er således .... ta dahh..... (trommehvirvel) indehaveren af denne blog. Tag et smut forbi og se om det måske er dig.... :o)

Jeg glæder mig til at komme et smut forbi de mange nye blogs, som jeg nu skal til at stifte bekendtskab med, og jeg glæder mig til at se, hvilke forunderlige, kreative verdener der er derude. Nye som gamle læsere (eller ok - jeg har været igang som blog woman i 3 mdr - but still....) - jeg håber, at I har lyst til at blive hængende og følge lidt med i mine finurligheder.....

Og endelig: vinderloddet - som det så ud i Lærkes lille fedtede hånd :o)


Søde Jane - send mig en mail og fortæl mig, hvad du kunne tænke dig af skønne loppefund (så var det måske alligevel smart nok, at vi lige ventede med den bytter.... ) :o) og så skal jeg sørge for resten. Happy shopping :o)

søndag den 19. juni 2011

Du kan stadig nå at være med.... :o)

I morgen - mandag d. 20. - trækker jeg vinderen af min give away. Hvis du endnu ikke har fået smidt et par lodder i puljen, kan du stadig nå at gøre det i dag....
Held og lykke ....

lørdag den 18. juni 2011

Bolig test: Vintage Modern...

I dag besøgte  jeg Frøken Ankers blog og her faldt jeg over en test hun havde taget, hvor man kunne teste sin indretning og stil. Det måtte jeg selvfølgelig også prøve, og man må sige, at den rammer ganske plet. Den spår mig nemlig til at være Vintage Modern, og det er vist ikke helt ved siden af ... ;o)



Om Vintage Modern står der:

Flea Market anyone? You know you are drawn to modern furniture and interiors, and yet you really don't like a space that feels cold and sterile. And who could blame you? And that's why Vintage Modern is so appealing to you. Though the backdrop of the room, the walls and windows, are many times white or monochromatic, the furniture and accessories have the color, shape and texture to bring the warmth into the space. The great thing about Vintage Modern is ease of mixing different styles in the one space. You can have a new modular sofa mixed with a great pair of chairs that your grandmother purchased in the late 1950's and the new and old work appear as though they were destined for each other. What's great is that even if you don't have time for swap meets and garage sales, so many of the pieces from the mid-century were so great that they have been remade and mimicked year after year.


Har du også fået lyst til at tage testen, kan du gøre det her
God fornøjelse :o)

mandag den 13. juni 2011

Mølleparken - loppefund og billedspam

Idag tog jeg mine unger med til loppemarked i Mølleparken ved hovedbiblioteket i Århus. Sidste gang der blev afholdt loppemarked her var det en stor succes, så jeg (vi?) glædede mig/os meget til at opleve stemningen igen. Jeg besluttede mig for at fundene idag skulle være til mig selv og ikke til shoppen, da jeg vidste at jeg ville få min sag for med begge banditter og derfor ikke havde oceaner af tid ved hver enkelt bod. Vi tog derfor en hurtig "cruiser" og sluttede af med frokost på græsplænen i stedet for. Her kan I se, hvad vi kom hjem med :o)

* Retro dynejakke
* Godnat-bog
* Vattæppe
* Lille porcelænsfad
* Tre små tallerkner (som er tiltænkt et lille mini krea-projekt inden så længe....)
* Et par sko med fint spænde
* Gammel pude med broderi
* En Anna-dukke (som på dette tidspunkt sov til middag....)

Samlet: ca 250,-



Her følger lidt stemningsbilleder fra dagen:



Vattæpper, hj.lavede godter og vintage tøj

Lærke fandt en skøøøøøn biks med labre asseccories :o)

... og endelig blev det tid til frokost på vores nye tæppe...


Efter en lang men dejlig formiddag blev Lærke puttet med dagens største loppehit: ANNA (som vi fik for 22,-) :o)


.... er det ikke for skønt?

Hurra en dejlig dag!!

onsdag den 8. juni 2011

Se hvad posten havde med i dag.... :o)

For et par dage siden var jeg så heldig at vinde den skønne, skønne give away hos Mrs. Poppins (i folkemunde også kaldet Louise), og allerede i dag modtog jeg hele herligheden med posten. Skulle du ikke allerede kende hendes blog, kan jeg kun varmt anbefale et besøg hos hende og hendes fine univers.


I pakken var der et skønt kort fra Louise og den flotte broche fra Thora Finnsdottir, som jeg selv har valgt. Brochen passer i øvrigt SÅÅÅÅÅÅ fint til min lille, gule vase af samme keramiker. Så når den ikke er i brug får den lov til at ligge her og se smuk ud :o)

Ud over dette var der også det pragtfulde stof, som jeg endnu ikke helt har besluttet hvad jeg skal trylle om til endnu. Men efter at have set Lærke i fjæset er det dog ret sikkert at det må blive noget til hende (eller værelset). Een ting er dog sikkert: Vi glæder os :o) :o)


Husk at du kan deltage i min egen give away her som udloddes d. 20. juni.
Rigtig god aften til alle.

tirsdag den 7. juni 2011

Fugle babyboom...

Jeg tror sjældent at jeg har set så mange fuglereder og så mange fugleunger i een have som nu i år. Det er som om at fuglene FLOKKES om at komme først op i vores træer. Og jeg må også indrømme, at det jo da er vældig hyggelig. Jeg løfter ivrigt Lærke op i højden, så hun kan se de sultne unger strække hals, og hun gør store øjne og følger flittigt med, når fuglemor kommer for at fodre sit afkom. Eller... det troede jeg i hvert fald... For det rosenrøde billede af mit naturinteresserede barn brast en tidlig morgen, da vi alle mand var på vej til vuggestue. Uden for vores have lå en stakkels, lille fugleunge som en heldig kat vist havde haft poterne i. Jeg vidste ikke helt hvordan (eller om) jeg skulle skåne min datter for synet, men i stedet kigger hun ned på den forhutlede unge og udbryder i et uimponeret tonefald: "Må jeg godt træde på den, mor?" Hahahah .... det er jo lidt tragi komisk. Synd for fuglen - bestemt - men også lidt sjovt sagt sgu.... Hun er dælme svær at gøre indtryk på den Lærke-pige :o) :o)

Her er  billederen af solsorteungerne og deres vagtsomme moder. De er snupset i går, og idag forlod de baksende og flaksende reden.....



.... og når det så er sagt, så tror jeg egentlig helst bare at jeg havde set dem blive i reden. Eller i hvert fald bare vente med at komme ud derfra, indtil de i det mindste vidste, hvad de havde med at gøre. For det er mildest talt belastende at have 3 kæmpe fugleunger til at flakse rundt om fødder og ører på een. Og jo mere bange for mig de var, jo mere fløj de jo ind i mig hele tiden.... Jamen, så hold dog OP!!! Begyndte faktisk helt at forstå det der fugle-fobi-noget som mange jo lider af. Jeg var tæt på at melde mig ind i klubben idag også. Forestil jer lige at stå med en barnevogn med MEGET vågen dreng som man skal forsøge at lulle i søvn, og så befinder man sig pludselig midt i et fugleinferno..... Temmelig skørt egentlig. Nå men anyways.... Selvom himlen idag var lidt kedelig at kigge på, så var den smuk set igennem trætoppene.... :


I shoppen har jeg lagt en lille smule mere ind under "øvrige lopper" og "emalje". God fornøjelse. Og god aften derude :o)

mandag den 6. juni 2011

Nye varer i los biksos....

Så har jeg igen lagt lidt forskelligt ind i shoppen. Denne gang er der nyt under hver kategori - men eftersom jeg har forsøgt at holde lidt orden i banditterne, ligger de nyeste varer ikke nødvendigvis først. Husk derfor at scrolle lidt nedad..... Happy shopping :o)

Erik Kold smørboks

Hurraaaaaaa..... Se hvad jeg har vundet :o)

Jeg har deltaget i den fineste give away hos Mrs Poppins aka Louise, og vupti bom faldera - sørme om jeg ikke blev den heldige vinder :o) Det er anden gang jeg vinder en give away, og det kan altså klart anbefales. Det er noget af et sus, skulle jeg hilse og sige.... :o)
Se engang hvad jeg har vundet. Den fineste broche fra Thora Finnsdottir:



Og det skønneste stof (100x130m) til børneværelset:


Hold nu OP hvor jeg glæder mig til at modtage det hele. Hurraaaa....... :o)

Husk at jeg selv trækker en vinder i min egen give away d. 20. juni. Du kan nå det endnu.... ;o)