Alle lopper i menuen til højre kan ses og/eller afhentes i Silkeborg, og jeg bringer også gerne ud i Århus og omegn. Bor du ikke i Århus/Silkeborg, kan varene også sendes med Post Danmark, og i så fald tillægger jeg porto og ekspeditionsgebyr. Forsendelse sker på eget ansvar, men jeg forsøger selvfølgelig efter bedste evne at pakke alt så forsvarligt som muligt, så de kan klare en tur gennem kongeriget :o)
Viser opslag med etiketten mint. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten mint. Vis alle opslag

torsdag den 4. juli 2013

In the making....

Det skrider så småt fremdad med de forskellige projekter i vores lille hus, og det er dejligt, men jeg må tilstå, at vi er pressede på tid. I morgen, fredag, kommer flyttefolkene, og på det tidspunkt tror jeg kun liiiiiige at den sidste maling er tør. Men det bliver STORT, og huset er endelig ved at tage form præcis som jeg har drømt om. Her bliver intet mindre end absolut fantastisk :-)

Et lille kig til 1. salen afslører disse skønne farver i fin kontrast til hinanden:

Nymalede gulve: repos, Alberts værelse (turkis) og soveværelse med et lille udsnit af mit (nu) yndlingstapet ...
Alberts (kommende) værelse. Tapetet er fra Ferm Living.
Soveværelse. Gulv i højglans hvid og tapet (åhhh jeg elsker det!) fra National Geographic
Når det hektiske flytteræs letter (og vejret tilmed bliver bedre) glæder jeg mig til at indtage en plads i skyggen under vores blommetræ med en god sommerferiebog i hånden. Jeg er sikker på, at jeg slet ikke vil ænse at trampolinen med to højthoppende og -larmende børn befinder sig indenfor en radius af 2 meter ... ;-)

Ahhh..... der mangler kun lige moi...

lørdag den 25. august 2012

Bord før og efter....

Jeg havde et ualmindeligt kedeligt og trist computerbord før, og endelig fik jeg mig taget sammen til at give det en mindre make-over med maling og tapet. Resultatet blev ret fint, synes jeg selv....

Før og efter
Hos Flügger købte jeg to farveprøver og via BoligMagasinet havde jeg også hos Flügger fået en gratis rulle tapet. Så var det jo bare om at komme i gang :o)

En omgang hvid maling....
Og skuffen fik en tur...
Mint tværpinde :o)
Og nu med tapet....
Det færdige resultat
Og det kedelige messinggreb blev udskiftet med et fint porcelæns et af slagsen fra Liebe :o)
Skulle du have lyst til at gøre det samme, så gå til Panduros Hobby og køb en bøtte decopache lim. Denne bruger du både som lim og som afsluttende finish ovenpå tapetet, så det ikke flosser men i stedet får en glat og blank overflade :o)

lørdag den 14. juli 2012

Shopping i centrum. Kbh #2



På min anden dag i Kbh gik jeg meget målrettet efter et helt særligt par støvler, som jeg havde set lige da jeg ankom til byen, og som jeg ikke havde kunnet få ud af hovedet. Jeg købte dem ikke fluks, fordi jeg var nervøs for, at komme til at købe for meget med det samme, hvis nu noget bedre skulle dukke op senere..... men det skete ikke, og støvlerne blev ved med at spøge i mine tanker, og jeg MÅTTE derfor tilbage og have dem. Jeg synes de er ÜBERCOOL og jeg er HIMMELHENRYKT over at de nu skal bo på mine fusser. Tjek dem lige ud engang:



Hvis man kender mig, er det ikke svært at gætte, hvilken farve jeg valgte :o)




YES BABY!

Efterfølgende gik turen til en af mine yndlingsbutikker i Kbh - nemlig, LIEBE i Strædet. Jeg er vild med deres porcelæn , og som noget nyt havde de udvidet butikken med en 1. sal som husede skønne tekstiler, små møbler, puder mm.



Udstillingsvindue




Mere udstilling. Bemærk den SKØNNE lampe, som man selv kan være med til at designe.




1. sal. Tekstiler, æsker og porcelæn samt små, fine toiletskabe. Jeg skyndte mig at købe den med tapetet :o)




1. sal. Finurlig bænk sammensat af 3 forskellige stole. SÅ fin synes jeg!

Jeg havde en skøn tur hvor alting foregik i mit eget tempo, og det var FEDT FEDT FEDT. Når det er sagt skal jeg dog ikke sige mig fri for at glæde mig en lille smule til at støde til mine børn og deres far på camping i Løkken i et par dage. De har været afsted siden i søndags, og jeg får lov til at lege med i to dage fra torsdag til lørdag. Det bliver også dejligt :o)

Indtil da vil jeg nyde mine labre Københavnerfund :o)



På badeværelset: hjembragt (og nu ophængt) skab

Tøj, støvler og en gulvpude (fra DAY Home)

Copenhagen - how I LOVE you





lørdag den 9. juli 2011

Shades of Mint....

Blogland er heldigvis fuld af skønne udfordringer, og min yndlings indtil videre er den, som Julia med bloggen Juliarunge lige for tiden opfordrer alle til via sin Give Away. Ideen går ud på, at man finder (og måske genopdager?) alt hvad man har derhjemme i farven MINT. Nu er det jo så tilfældigvis lige sådan, at jeg er CRAZY med MINT, hvorfor jeg nu gerne på forhånd vil sige undskyld for den billedspam, der nu vil hagle ind over jer .... Her er, hvad jeg kunne byde på af denne skønne farve i glimt:

Badeforhæng fra H&M
Lærkes lille forklæde

Albert og mig i mint ramme fra Søstrene Grene

Blandede garnrester

Weber bordgrill

Gulv i spisestuen

Henry Heerup plakat: "På Livsvejen"

Kokeshi dukke fra Søstrene Grene

Mint kakkel i køkkenet til olier mm.
Porcelæn fra Day Home og Noa Noa


Silkekjole fra Day Birger et Mikkelsen

Krus fra keramiker Inge Marie Fruelund og skål fra keramiker Marianne Røgild

Hæklet pude i ungernes kurvestol
Decopage kuffert som bruges til dukketøj
Puder fra Day Home og H&M

"Rolf" træstage
Urtepotte i svag mint
Loppefunds-skammel i ombetrukket mint

Madonna og lille glasvase

Kludetæppe fra Søstrene Grene
Voksdug og skål med mint glasur

Hold nu k*** jeg synes sådan en udfordring er sjov at være med i, og hvis du også skulle have fået lyst til at lege med, kan du deltage i farvejagten lige her. God tur :o)