Alle lopper i menuen til højre kan ses og/eller afhentes i Silkeborg, og jeg bringer også gerne ud i Århus og omegn. Bor du ikke i Århus/Silkeborg, kan varene også sendes med Post Danmark, og i så fald tillægger jeg porto og ekspeditionsgebyr. Forsendelse sker på eget ansvar, men jeg forsøger selvfølgelig efter bedste evne at pakke alt så forsvarligt som muligt, så de kan klare en tur gennem kongeriget :o)
Viser opslag med etiketten sommer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sommer. Vis alle opslag

fredag den 6. juni 2014

Vestergadefesten, Århus C

Kom og hils på til Vestergadefesten i Århus C i morgen, lørdag d. 7. Juni, hvor jeg har en loppestand. Jeg har fyldt min lille Fiat Panda til bristepunktet og håber på, at kunne friste med en masse lækre lopper :-)
Markedet finder sted fra 12:00 - 17:00 ved kirken (tæt v Magasins gård og Klostertorv). Kom og mærk gadens stemning og gør et godt kup :-)
Her ses et lille udvalg af det, som jeg har med til markedet....  



tirsdag den 23. juli 2013

Vi er flyttet ind....

.... eller rettere: ud. Vores nye have er fantastisk og inviterer til, at vi lader døre og vinduer stå åbne, så der er en jævn trafik ind og ud af for- og gårdhave. Efter at have boet på 2. sal i et stykke tid er dette et sand paradis for os. Vi nyder solen og jeg får lov til at gå lidt amok i blomster og højbed. Her skal I se et par snapshots fra de seneste dage i den wunderbare have....

Kig fra stuen: Albert tager den ned fra vores hjemmelavede vandrutchebane...
.... og her lander han. Lutter lykke :-)
I haven står et dejligt blommetræ og to æbletræer. Blommetræet har jeg beriget med en jordbærplante og en smuk lilla blomst (som jeg nu i skrivende stund har glemt navnet på). Ud over at planterne trives rigtig godt under træet ser det også rigtig fint ud, og det er med til at give haven et lidt mere "krøllet" udseende, som jeg så godt kan lide....

Og så har jeg fået højbede. Som jeg EEEEEELLLLSKER!!! Bedet i haven skal jeg have lavet om til et krydderurte og staudebed, men det må blive til næste år. I forhaven var der allerede rabarber og mynte, og så har jeg tilføjet lidt blomster, for at tilføje lidt farver....

Kæmpemaruguaritter købt til forhavens højbed
Kæmpemarguaritter og smukke dahliaer i skøn forening...
Hele bedet: raberber, marguaritter, dahlier, og ikke mindst (slet ikke mindst, faktisk!!) - min kæmpe mynte.

I gårdhaven har jeg plantet vin og håber på at solen på sydsiden vil berige os med masser af blå druer i de kommende år. Det er min plan at den skal vokse op langs det meste af plankeværket...


Blå himmel over Silkeborg...
Når vi trænger til et pusterum lægger vi os enten op i hyggekrogens solseng, hvor der er delvist skygge, eller også finder vi hængekøjen omme i forhaven. Begge dele er elsket af ungerne...

Her er det Lærke som  læser i sin bog..... Ren idyl.
Og Lærke som tager sig en frugtpause og gør klar til badebassinet.
Albert er gået omkuld i puder og tæpper... (bare rolig - det var kun for en kort bemærkning, så han ligger ikke og sover i solen) ;-)
Når der ikke slappes af, er der gang i de her aktiviteter:



Endelig skal jeg præsentere jer for dagens rabarber-høst:


.... som hen under aftenen blev til denne her:

Rabarbercrumble.


søndag den 21. juli 2013

Billed-spam fra Tyrkiet....

I år gik turen til Tyrkiets 36 grader m. 5 stjerner og All Inclusive. Efter flytningen og ned- og udpakning trængte jeg til at foretage mig nul og niks, og derfor var valget i år ret simpelt. Med to små børn er det ret fantastisk at alting er samlet på eet sted, og at man ikke behøver at vente på servering og den slags. Det hele kan tages i ens eget tempo, og alt er lige ved hånden. Det er en nem måde at holde ferie med familens yngste på, og når man så samtidig har lutter lykkelige børn i poolen dagen lang - ja, så forlanger jeg ikke mere. Jeg (vi) er jo i den situation at vi er en "lykkelig skilmissefamilie", og da jeg ikke havde mod på at rejse på badeferie alene med to små starutter, tog deres far med. Det er så fedt, at vi har mulighed for at gøre den slags, uden at tingene bliver umulige og komplicerede. Det fungerede bare.

Her kan I se et udpkuk af vores uge i sydens sol:

Lærke og far. Vandhund(e) til det sidste.
Albert og far. Mini-vandhund.

På kamelryg. Albert er stoooooolt!
Pool area  day / night. Tyrkisk flag
Hov - genganger.... Lærke til børnedisco. Der gives fuld gas her! Og skønne Albert, der charmer fotografen...

Turistfælde 1: papegøjen! Ikke desto mindre valsede vi ned og købte billederne alligvel... :-)

En skøn tur. Men også dejligt at komme hjem. Især når vejret nu er så godt herhjemme også (det regnede nemlig i lufthavnen i Antalya, da vi lettede, så timingen var ret god...).

Vi er endelig ved at være på plads i huset nu, og der mangler kun småting. Det var mit mål, at der ikke skulle flyde med flytterod, når vi kom hjem fra ferie - det orkede jeg ikke, så meget var allerede på plads inden vi tog afsted. Jeg skal forsøge at opdatere jer lidt mere på boligsiden i de kommende dage. Fortsat god sommer derude :-)

torsdag den 4. juli 2013

In the making....

Det skrider så småt fremdad med de forskellige projekter i vores lille hus, og det er dejligt, men jeg må tilstå, at vi er pressede på tid. I morgen, fredag, kommer flyttefolkene, og på det tidspunkt tror jeg kun liiiiiige at den sidste maling er tør. Men det bliver STORT, og huset er endelig ved at tage form præcis som jeg har drømt om. Her bliver intet mindre end absolut fantastisk :-)

Et lille kig til 1. salen afslører disse skønne farver i fin kontrast til hinanden:

Nymalede gulve: repos, Alberts værelse (turkis) og soveværelse med et lille udsnit af mit (nu) yndlingstapet ...
Alberts (kommende) værelse. Tapetet er fra Ferm Living.
Soveværelse. Gulv i højglans hvid og tapet (åhhh jeg elsker det!) fra National Geographic
Når det hektiske flytteræs letter (og vejret tilmed bliver bedre) glæder jeg mig til at indtage en plads i skyggen under vores blommetræ med en god sommerferiebog i hånden. Jeg er sikker på, at jeg slet ikke vil ænse at trampolinen med to højthoppende og -larmende børn befinder sig indenfor en radius af 2 meter ... ;-)

Ahhh..... der mangler kun lige moi...

mandag den 10. juni 2013

Nytårsforsæt netop indfriet.... :-)

Nytårsaften 2012-13 var vi en samling gode veninder, som gav hinanden hånden på, at vi i 2013 ville gennemføre et halvmarathon. Og i går, søndag d. 9/6-2013 - til Aarhus City Halvmarathon (se flere billeder her) - gennemførte to af os. Og endda på en tid bedre end forventet :-)
Jeg kan godt blive lidt højtidelig nytårsaften, og de nytårsforsæt som jeg fremsætter, mener jeg alvorligt. Som regel har det noget at gøre med, at jeg vil indhente noget, som jeg har forsømt i det forgangne år, og derfor tager jeg også altid mine forsæt seriøst. Uanset deres omfang og indhold. Og denne gang stod den altså på løb. Det har imidlertid været svært for mig at træne ordentligt op til løbet, da jeg jo er alene med mine to børn. Og det er derfor aldrig helt let at få mulighed for at komme afsted på en løbetur. Op til selve løbet har jeg derfor kun kunnet træne ca. 1 gang om ugen (til tider 2), og endda ofte kun 1 gang pr 14. dag. Midt i det hele blev "træningen" også afbrudt af en mindre operation og dermed 3 ugers pause, så alt i alt gjaldt det for mig bare om at gennemføre. Men så oprandt dagen, og midt i løbet opdager jeg, at jeg har fantastisk gode ben. Og jeg holder den tid, som jeg har sat mig for. På 10 km er jeg stadig helt på toppen og er nærmest ikke engang begyndt at svede endnu. Jeg kan se, at flere begynder at bukke under for varmen og distancen, men jeg får heldigvis økonomiseret godt, og ved 17 km har jeg overskud til at sætte tempoet op til 5:15 km/t og igen ved 19 sætter det jeg det op til 5:00 km/t Jeg løber den sidste km og dermed i mål på 4:45 km/t, og jeg ender med at komme i mål på en tid, der hedder 1:56:26. En halv time hurtigere end forventet. Så jeg er glad og stolt. Og klar til at indtage gaderne igen til næste år!! :-)

Så glad ser man ud med sin medalje om halsen :-)

Stemningsbilleder fra dagen, hvor over 9500 deltog i et helt fantastisk veltilrettelagt arrangement.
Netop kommet i mål og glad for både medalje og kakao :-)
I dag, dagen derpå, har jeg stadig overraskende gode ben uden smerter, og jeg har fået blod på tanden til at tilmelde mig endnu et halvmarathon i Århus til september. To på et år. Det må da give respekt blandt veninderne... ;-)

tirsdag den 28. maj 2013

"Loppelækkerier" live nu på lørdag....

lørdag d. 1. juni afholder vi loppemarked i karréen, hvor vi bor. Her vil der være private, der sælger ud af gemmerne, så måske er der mulighed for at komme hjem med nyvunden guld. Loppemarkedet vil være at finde i vores hyggelige gårdlaug mellem Ewaldsgade / Frederiks Allé / Wilstersgade  og Holbergsgade  i Århus C, fra kl 10 - 15 (ca), hvor du vil have mulighed for at nyde solen, alt imens at du dykker ned i hemmelige gemmer :-)

Vores hyggelige omgivelser på lørdag
Brows evt. min loppeshop her på siden (i højre side) og se, om der skulle være noget, som du gerne vil have fingrene i. Hvis du så ikke lige kan finde det du søger på lørdag, så SPØRG endelig - måske har jeg bare ikke fået dimsen/vidunderet/ikonet med ned i haven, men så kan jeg sikkert fluks hente den indendørs i mine gemmer....

Her er nogle af de ting, som vil være at finde på lørdag:


Endvidere vil der være masser af Bjørn Wiinblad, en AJ-stol, små møbler, børnetøj, Aluminia, nips, en Kartell lampe, tøj, sko osv osv....

Jeg håber vi ses!
Kh Charlotte.

søndag den 12. august 2012

Loppemarked i Mølleparken

Ahhhh.... blå himmel, solskin og smukke lopper i Mølleparken denne søndag. Stemningen var som altid fantastisk og langt mindre hektisk end på Ingerslev, og det grønne græs i baggrunden indbyder til at man indtager sin frokost i den dejlige atmosfære. Jeg havde børnene med i dag, så endnu engang blev der ikke tid til at gå rundt og pille og rode i gemte skatte under borde og bænke. Til gengæld fik vi fingrene i nogle skønne sager - til både børn og voksne. Nedenunder følger stemningsbilleder + dagens fund :o)

Den efterhånden så velkendte - men stadig bedårende - rullende kaffebar
Den gode stemning med Aros' Regnbue i baggrunden
Påske- og julepynt i træ, Bratz hardbox kuffert, lille Cirkeline, Postmand  Per  bil + figur, Hummel sneakers (helt nye). Alt sammen for 110,- 

mandag den 6. august 2012

Århus set fra Regnbuen

I går gik turen til smukke, smukke Aros sammen med mormor og morfar. Himlen var blå og farverne gennem (og i kontrast til) Regnbuen øverst oppe var spektakulære.

Blå himmel over regnbuen

Lærke og Albert elsker Boy (og det gør jeg også), som bare er en kæmpe succes hver eneste gang. Elsker elsker elsker den dreng, altså!! Så turen starter altid i kælderen, hvorefter vi bevæger os op i farverne....

Boy og smukke Århus i gult....

Blå-røde kontraster...

En glad dreng med sin glade mormor
Og så er der nedtælling. På torsdag har jeg min første arbejdsdag efter ferien igen. Og mon ikke også det skal blive meget godt at se rødderne dér snart igen.....

lørdag den 4. august 2012

Stella Polaris, Århus

I dag tog ungerne og jeg + en elsket veninde og hendes datter til Stella Polaris koncert i Botanisk Have. Vejret var lidt omskifteligt, men vi fandt en fantastisk plads under et stort træ og nød hele begivenheden i tørvejr. Ungerne dansede, fik tatoveringer og balloner og hvilede sig plænen. En smuk dag med smukke mennesker! :-)






- Posted using BlogPress from my iPhone
Location:Botanisk Have

torsdag den 19. juli 2012

En torsdag i billeder

Vores dag i små glimt.....







- Posted using BlogPress from my iPhone