Kom med indenfor: der tapetseres....

Jeg har glædet mig meget til at indrette børnenes værelser, og på Lærkes værelse har jeg valgt dette fine tapet fra Ferm Living. Opsætningen var min jomfrufærd udi tapet, og det viste sig at være lidt af en udfordring bl.a. pga loftbjælker og skævt hus. Heldigvis for mig er min far lidt af en ekspert i tapeter, så vi endte med at blive et helt smukt teamwork, og væggen endte med at blive rigtig fin, synes jeg.

In Lærke's room I have chosen this wall paper from Ferm Living. It was my first try working with wall paper, and even though the job came with a few obstacles it turned out quite well, I think.

In the making....

Det skrider så småt fremdad med de forskellige projekter i vores lille hus, og det er dejligt, men jeg må tilstå, at vi er pressede på tid. I morgen, fredag, kommer flyttefolkene, og på det tidspunkt tror jeg kun liiiiiige at den sidste maling er tør. Men det bliver STORT, og huset er endelig ved at tage form præcis som jeg har drømt om. Her bliver intet mindre end absolut fantastisk :-)

Et lille kig til 1. salen afslører disse skønne farver i fin kontrast til hinanden:

Nymalede gulve: repos, Alberts værelse (turkis) og soveværelse med et lille udsnit af mit (nu) yndlingstapet ...

Alberts (kommende) værelse. Tapetet er fra Ferm Living.

Soveværelse. Gulv i højglans hvid og tapet (åhhh jeg elsker det!) fra National Geographic

Når det hektiske flytteræs letter (og vejret tilmed bliver bedre) glæder jeg mig til at indtage en plads i skyggen under vores blommetræ med en god sommerferiebog i hånden. Jeg er sikker på, at jeg slet ikke vil ænse at trampolinen med to højthoppende og -larmende børn befinder sig indenfor en radius af 2 meter ... ;-)

Ahhh..... der mangler kun lige moi...

DENNE PERLE HER....

.... er skylden til mit lange fravær. Jeg beklager.

Men jeg har haft så susende travlt - først med at dimittere mine 3gere, og dernæst med (i skrivende stund) at pakke hele vores lejlighed i kasser, for dernæst at flytte i vores nye, dejlige hus på fredag. Det hele er gået rivende hurtigt. Vores egen lejlighed blev solgt på kun 8 dage (af verdens bedste køber, som nu har fået en stor plads i mit hjerte og er blevet en kær veninde!), og når børnene er blevet puttet om aftenen, har jeg så løbet omkring og forsøgt at pakke hele vores liv i brune papkasser, mens jeg stadig har forsøgt at få det til at ose af hjem og charme. Det har ikke været let. Og det har heller ikke været let at være alene med begge børn samtidig med at man passer et fuldtidsarbejde og står for al mulig logistik. Men det er så småt ved at lykkes, og i mandags overtog vi nøglerne til perlen på fotoet ovenover. Huset ligger i Silkeborg, og det er med vemod i hjertet, at vi siger farvel til Århus. Men samtidig er det også med et lettelses suk, da vores hverdag forhåbentlig kommer til at hænge så meget bedre sammen fremover (jeg arbejder jo i Silkeborg, og børnenes far bor der også - så hurra, og goddag, liv!) :-)

Jeg skal forsøge at opdatere jer lidt oftere i de kommende dage (bortset fra at jeg ikke lige har internet fra på mandag, but still....). Bl.a. skal I glæde jer til at se mit FANTASTISK fede foto-tapet fra National Geographic. Det er så AMOK pragtfuldt, og det kribler i mine fingre for at vise jer det :-)

Kig forbi i morgen igen, så er der nye billeder fra huset in the making....

Afsluttet pædagogikum og FERIE

Så lykkedes det. Jeg fik mine egne 3gere smukt igennem eksamen og afsluttede selv pædagogikum samtidig med. Jeg er stolt og lykkelig over at have fået en super god udtalelse ifm den praktiske del og et 12-tal for min opgave i teori og praksis i kombination. NU er der sommerferie - og snart venter lektor-titlen rundt om hjørnet :-)
God sommer til alle!!



- Posted using BlogPress from my iPhone

Forsinket søndag i farver....

Så kom den endelig - sneen!! Og sådan noget stads forpligter jo, når man har to små banditter, hvoraf den ene endnu aldrig har tumlet omend rørt ved skidtet før. Så vi trak i vores varme gevandter og begav os ud i herlighederne. Og det VAR altså ret fantastisk. Vi var de første til at betræde al sneen omme i gårdhaven, så magien var ekstra stor. Begge børn syntes at det var skønt at boltre sig, og jeg kunne vist heller ikke se mig helt fri for at synes om det hele.....

Lærke bliver tiltet....

Albert i sne for første gang

Der kælkes som galt det livet...

Om eftermiddagen trængte vi til noget HELT andet, så vi blev enige med farmand om at mødes i Randers Regnskov for at kigge på dyr og kryb i alle afskygninger. Det var faktisk ret fantastisk at gå fra den ene yderlighed til den anden, og alt foregik i Lærkes og Alberts tempo, så vi ankom sent til Regnskoven, og blev bestemt ikke rendt over ende (resten af Dk var vel ude at kælke....). Det var fedt næsten at have det hele for os selv, og det var skønt at bruge HELE dagen i børnenes tegn.

Lærke, Albert og far foran søkøernes bassin

Lærke (altså til venstre i billedet...)

Lærke, mor og Albert

Selvom vi er lykkelige og velfungerende som mor og far hver for sig, så er det alligevel også mægtigt, at vi kan hitte ud af at gøre ting sammen stadigvæk. Og det gør vi heldigvis også engang imellem :o)

Nå - jeg er klar over, at mit sne-indlæg sikkert kommer DAGE for sent, og jeg beklager over for faste og trofaste læsere, at der ikke sker så meget på min blog i disse dage. Jeg har travlt travlt travlt med arbejdet for tiden, idet jeg både retter 3g-opgaver (de store af slagsen), forbereder kursusmateriale til pædagogikum-workshoppen, og planlægger undervisning i både egne og vejleders klasser. Så min tid er lidt knap, men jeg satser og håber på, at jeg snart vender STÆRKT tilbage. Om ikke andet er jeg så småt begyndt at glæde mig til, at loppesæsonen snart indtager landets plæner og pladser igen. Jeg ved vi kun skriver januar, men jeg glæder mig alligevel som et lille barn. Og så skal I få indlæg for alle pengene igen :o) :o) :o)

Gallaindbydelse i sonnet-form...

Så stod man lige dér og blev piv-stolt af sine elever (og rørt ikke mindst). I går aftes var vi til gallafest på Silkeborg Gym, og vi havde alle længe vidst at jeg skulle spise sammen med 3a, som jeg har til Engelsk A. Hvad jeg dog ikke vidste var, at mine darlings havde skrevet en fin indbydelse til mig og lagt den i mit dueslag. Den så sådan ud - forseglet med ægte voks und alles....

Men men men... det var jo langt fra alt. Selve indbydelsen var den fineste sonnet - overholdt i alle kunstens regler: der var 3 quatrains, 1 rhyming couplet og rimene var selvfølgelig abab, cdcd, efef, gg. Sidst men ikke mindst var den udformet i jambisk pentameter - perfekt ned til sidste detalje. Jamen, så kan man da ikke andet end bare at blive SÅ STOLT og SÅ GLAD.

Happy, proud teacher :o)

Mon så ikke at eksamen nok skal gå hen og gå helt af sig selv?? ;o)

Det søde kursusliv...

Så er man her!! Midt i sit fagdidaktiske kursus i religionsvidenskab på Vejle Center Hotel. Her er fantastisk sparing, de kreative ideer florerer i alle kroge, nye vinkler på kendt stof skaber dynamik og fagnørderne trives i deres rette element: undervisningen. Vi testes til det sidste - er programsat hver dag fra 08-21 - og først nu, kl 22:30, træder jeg ind på mit hotelværelse for første gang siden kl 07:45 i morges (fordi jeg lige måtte have en lille fad til at falde ned på), og selvom jeg bare er træt træt træt (med træt på), så er jeg dælme også glad. Jeg kommer herfra med så meget konkret i godteposen, som kan anvendes i praksis, refleksioner over dit og dut og endelig en ny, mere fokuseret, tilgang til mit eget arbejde. Maden er god, og der er rigelig af den - så ud over en stor faglig høst kommer jeg vist desværre heller ikke uden om at slæbe et par ekstra kilo med hjem. Det er der ikke noget at gøre ved. Benarestalen eller Muhammeds første åbenbaring må nødvendigvis lige skylles ned med en kande the og en appelsinfromage. Det kan ikke være anderledes....
Stemningsbilleder følger:































- Posted using BlogPress from my iPhone

Månedens billede: september 2011

Hold nu op, hvor har jeg travlt. UNDSKYLD at jeg sådan bare fra dag til dag blev fuldstændig tavs, men det viste sig sørme lige at være en udfordring at starte igen på arbejde efter et helt års barsel, at køre sin yngste ind i vuggestuen, for derefter at efterlade ham der nogle dage fra 08-16.30, at handle ind hver dag MED børn og at lave mad til dem, når man ENDELIG kom hjem (alt imens at den ene hellere vil danse og den anden på gåtur rundt i huset). Oveni bøtten tager jeg jo pædagogikum, hvilket indtil nu har indebåret kurser med overnatninger og en tætpakket agenda fra 09-21 (og en logistik som også liiiiige skulle hænge sammen derhjemme). Mine elever forventede sjovt nok også stadig at jeg også havde forberedt undervisning, da jeg kom tilbage, så det måtte jeg jo sørge for - EFTER at vi havde fejret Alberts 1 ÅrS fØDselSdaG i søndags, som sluttede SENT..... Mine arbejdsdage slutter således også altid først omkring kl. 23.00, da jeg først efter at ungerne er lagt i seng, kan give mig i kast med morgendagens undervisning. Så ja..... jeg hænger sgu lidt i svinget til tider, må jeg indrømme. 


Men nå - enough of the whining. På min skole er jeg med i kunstklubben, som i korte træk går ud på, at vi lader en masse forskelligt kunst cirkulere medlemmerne imellem. Og i denne måned skal dette maleri pryde min væg:

Ritah Odupu, "uden titel".

Billedet - må jeg indrømme - er altså desværre ikke helt min kop the, men jeg har besluttet mig for at give alle værkerne en chance, da man jo ofte godt kan ændre holdning til det, efter at det er kommet hjem på væggen. (Uden at sige noget ondt om vores elever, så minder det mig nu altså bare lidt, om noget der godt kunne være blevet produceret i billedkunst på B-niveau......) Nu får vi se, om jeg skifter mening undervejs....

Day 9: Faceless Selfportrait...

Det her det er mig lige nu: dirrende hænder og et (lidt) nyt kapitel i mit liv.

Starter i pædagogikum på torsdag på Silkeborg Gymnasium, og selv om jeg har undervist i en 3 år allerede, så er det alligevel helt nyt for mig, og for at være ærlig er jeg faktisk ved at skide en blåhval over det. Jeg har en hverdag med to bitte børn (hvoraf den ene nu har gået i vuggestue 1 uge....), og jeg går et år i møde med opgaver, stileretning til langt ud på natten, tissen i sengen og skift af sengetøj kl. 04:00 (altså Lærke - ikke mig), kurser med 1- 3 overnatninger, overvågning af min undervisning (som altid har fungeret fint uden...), overvejelser om progression, didaktik og differentering, og endelig det pres at vide, at min ansættelse er betinget af at jeg består pædagogikumet. Bum. Men jeg glæder mig også. Efter et helt års barsel bliver det fint at få de små grå til at rotere igen, og jeg glæder mig til sparringen med mine skønne kolleger igen (alle 150+ af dem). Så sådan ser jeg ud for tiden. Helt tip top alert og bævende nervøs.