Alle lopper i menuen til højre kan ses og/eller afhentes i Silkeborg, og jeg bringer også gerne ud i Århus og omegn. Bor du ikke i Århus/Silkeborg, kan varene også sendes med Post Danmark, og i så fald tillægger jeg porto og ekspeditionsgebyr. Forsendelse sker på eget ansvar, men jeg forsøger selvfølgelig efter bedste evne at pakke alt så forsvarligt som muligt, så de kan klare en tur gennem kongeriget :o)
Viser opslag med etiketten loppemarked. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten loppemarked. Vis alle opslag

fredag den 6. juni 2014

Vestergadefesten, Århus C

Kom og hils på til Vestergadefesten i Århus C i morgen, lørdag d. 7. Juni, hvor jeg har en loppestand. Jeg har fyldt min lille Fiat Panda til bristepunktet og håber på, at kunne friste med en masse lækre lopper :-)
Markedet finder sted fra 12:00 - 17:00 ved kirken (tæt v Magasins gård og Klostertorv). Kom og mærk gadens stemning og gør et godt kup :-)
Her ses et lille udvalg af det, som jeg har med til markedet....  



tirsdag den 28. maj 2013

"Loppelækkerier" live nu på lørdag....

lørdag d. 1. juni afholder vi loppemarked i karréen, hvor vi bor. Her vil der være private, der sælger ud af gemmerne, så måske er der mulighed for at komme hjem med nyvunden guld. Loppemarkedet vil være at finde i vores hyggelige gårdlaug mellem Ewaldsgade / Frederiks Allé / Wilstersgade  og Holbergsgade  i Århus C, fra kl 10 - 15 (ca), hvor du vil have mulighed for at nyde solen, alt imens at du dykker ned i hemmelige gemmer :-)

Vores hyggelige omgivelser på lørdag
Brows evt. min loppeshop her på siden (i højre side) og se, om der skulle være noget, som du gerne vil have fingrene i. Hvis du så ikke lige kan finde det du søger på lørdag, så SPØRG endelig - måske har jeg bare ikke fået dimsen/vidunderet/ikonet med ned i haven, men så kan jeg sikkert fluks hente den indendørs i mine gemmer....

Her er nogle af de ting, som vil være at finde på lørdag:


Endvidere vil der være masser af Bjørn Wiinblad, en AJ-stol, små møbler, børnetøj, Aluminia, nips, en Kartell lampe, tøj, sko osv osv....

Jeg håber vi ses!
Kh Charlotte.

søndag den 14. april 2013

Loppemarked i Mølleparken

Endelig skete det. Årets første loppemarked for mit vedkommende. Jeg har virkelig set frem til denne dag, og det har kriblet i fingrene for at komme ud. Som altid var humøret højt i Mølleparken og stemningen var skøn. Der plejer altid at være mange stande med tøj på dette marked, men i dag var det desværre som om, at det nærmest var alt, der var. Jeg synes jo også det er fedt, at man kan gøre sig et tøj-kup, men det som fingrene for alvor har kriblet efter at komme i, er jo alle standene med folks hemmelige guld. Og dem skulle man kigge langt efter i dag. Mest virkede det som om, at det var folks fejlkøb i plastic, som de forsøgte at komme af med.
Selve markedet var derfor lidt skuffende, og jeg fik faktisk kun købt noget til børnene i denne runde. Men pyt nu med det. Det pragtfulde ved det hele er nemlig, at nu er loppesæsonen skudt i gang, og jeg glæder mig til at støvsuge det kommende forår og sommer for pragt-lopper. Mon ikke de nok skal komme??

Mølleparken. Med Regnbuen i baggrunden. Location couldn't be better.
Kreativ stand (en af de få) med bl.a. kuglehalskæder
Samme stand som ovenover. Små porcelænsskrin med tapet på låget. 
Dagens (beskedne) høst. Flexi Trax-bane og tiger-dragt til børnene. En enkelt t-shirt til mig selvog et Jesusbillede til loppeshoppen.

Koooooooom nu forår. Der er faktisk folk, der har siddet og ventet en hel lang vinter på at du skulle komme, så vi kunne komme ud og få vores loppe-drug. Hvad er du egentlig for et narre-forår? Spørger jeg bare....

søndag den 23. september 2012

Søndag med lopper, løbetur og lækker Wiinblads-pakke

Mmmnnn.... i dag har været sådan en søndag, som man bare ikke kan få nok af. Turen gik bl.a. til loppemarked i Mølleparken, hvor det bare BUGNEDE af lækkert tøj, og selvom det bare slet slet slet slet SLET ikke var det, som jeg skulle have, - ja, så endte det selvfølgelig med, at jeg ikke helt kunne modstå fristelsen alligevel.... Min überskønne veninde, Judith (med bloggen Judiths akvarium, der bl.a. handler om loppefeber og livet i Øgaderne), havde en stand på markedet i dag, hvor jeg kunne hvile mine skanker, mens jeg fortærede en velfortjent og elsket hotdog. Kig forbi hendes blog. I vil elske hendes skarpe pen!! :o)
Her ses loppedagen i glimt:
God stemning, skæve fund og Judith i sin fine stand :o)
Jeg styrede mig gevaldigt i dag, og jeg kom faktisk kun hjem med lidt tøj og et par nostalgiske stylter (fordi jeg så tydeligt husker min tid i skolegården, hvor jeg hver dag TRAVEDE rundt på præcis sådan nogle). Hvis ungerne ikke gider at lege med dem, ja - så gider deres mor i hvert fald .... Dette blev altså dagens fund (til i alt 90,-)

Bluse fra Object og Nümph, bukser til Albert  fra  Ej Sikke Lej
Plastic stylter i pang-gul. 
Inden loppe-turen nåede jeg også lige at nyde solen på en løbetur, og da jeg kom tilbage, opdagede jeg at havens hindbær-buske endnu havde lidt at byde på. Og det havde jeg slet ikke opdaget!!


Endelig skal jeg vise jer den skønne september-Wiinbladsplatte, som jeg var så heldig at vinde i en give-away i sidste uge. Det er jo ingen hemmelighed, at jeg ELSKER Bjørn Wiinblads streg, for jeg synes at han fortæller så fine historier med den. Månedsplatterne er ingen undtagelse, så jeg blev simpelthen så GLAD, da jeg var så heldig at vinde hos Tove med bloggen Mosekonens puslerier. Tak for en skøn gave, Tove. Nu har min december-platte fået dejligt selskab af september-platten :o)
Bjørn Wiinblads december- og septemberplatte i køkkenkrogen.

søndag den 16. september 2012

Bumling, jeg ELSKER dig!!

Det er HELT VILDT!!! I dag fandt jeg den pragtfulde Bumling standerlampe på Ingerslev Marked. Den er designet af Anders Pehrsson for Ataljé Lyktan i 1968, og den plejer at koste omkring de 800,- men jeg fik den nærmest for en slik. I dag er derfor en meget glad dag :-) :-) :-)









- Posted using BlogPress from my iPad

søndag den 9. september 2012

Dagens loppefund :-)

I dag gik turen til Ingerslevs marked (igen igen), og jeg synes selv at jeg gjorde mig lidt af nogle scoops :-)


Især lykkedes det mig at finde rigtig meget Aluminia til min samling, så i dag stod mest i porcelænets tegn.

Aluminia Agnete: Kartofelskål m låg, 1 frokosttallerken, 1 desserttallerken, 1 smørrebrik, 6 underkopper til boullionkopper, 1 boullionkop
Aluminia Corinna: 1 dyb tallerken, 1 frokosttallerken, 1 sidetallerken, 1 lille fad, 1 lille skål, 2 underkopper
Egersund Norge: 7 müsliskåle (Korulen) med grøn kant (1 med lidt mindre mønster end de øvrige)
5 retrobøjler
Bjørn Wiinblad stort fad
IRA brødkasse med skønne retroblomster
Pragtfuld Pippi-kuffert
Gammel kælk i formidabel stand. Den glæder vi os til at komme ud på :o)

Dagens bedste køb vurderer jeg må være den skønne Pippi kuffert, som jeg fik for 25 kr. Jeg ved, at Lærke bliver vild i varmen over den. Hun er nemlig inde i en særlig Pippi-fase! Men alt i alt er jeg nu ret godt tilfreds med DET HELE :o) :o) :o)

Ingerslev-stemning


- Posted using BlogPress from my iPhone

søndag den 12. august 2012

Loppemarked i Mølleparken

Ahhhh.... blå himmel, solskin og smukke lopper i Mølleparken denne søndag. Stemningen var som altid fantastisk og langt mindre hektisk end på Ingerslev, og det grønne græs i baggrunden indbyder til at man indtager sin frokost i den dejlige atmosfære. Jeg havde børnene med i dag, så endnu engang blev der ikke tid til at gå rundt og pille og rode i gemte skatte under borde og bænke. Til gengæld fik vi fingrene i nogle skønne sager - til både børn og voksne. Nedenunder følger stemningsbilleder + dagens fund :o)

Den efterhånden så velkendte - men stadig bedårende - rullende kaffebar
Den gode stemning med Aros' Regnbue i baggrunden
Påske- og julepynt i træ, Bratz hardbox kuffert, lille Cirkeline, Postmand  Per  bil + figur, Hummel sneakers (helt nye). Alt sammen for 110,- 

tirsdag den 17. juli 2012

Søndagslopper

Hele TRE gange fik jeg besøgt Ingerslevs marked i søndags. Første gang sammen med mine børn (hvilket var en STOR udfordring, da de var som lopper i alle (forkerte) retninger), anden gang mens ungerne var sammen med deres far, så jeg lige kunne nå tilbage efter en pragtfuld traktor som Albert havde kastet sin kærlighed på (plus skønne jeans og en kjole-bluse til mor!), og endelig tredje gang med BÅDE børnene og deres far. Lopperne stod mest i børnenes tegn i dag, men eftersom markedet bugnede af især lækkert tøj, fik jeg også lidt med hjem. Allervigtigst var det dog at finde en gammel ølkasse til opbevaring af ungernes bøger, og her var jeg heldig at finde en laber orange een af slagsen. Lone-fadet købte jeg på et marked i Løkken i torsdags.



Ingerslev-lopper

Loppemarked i Løkken


- Posted using BlogPress from my iPad

onsdag den 30. maj 2012

Århus Kræmmermarked (ehem... lidt forsinket....)



For en uge siden havde vi besøg af mormor og morfar, og de var så søde at tage begge mine to små starutter med på legepladsen, så jeg kunne få lov til at snuppe et lynvisit på Århus Kræmmermarked på Tangkrogen. Egentlig synens jeg at det var en lidt skuffende oplevelse, da jeg efterhånden synes at alle de små skæve bikse med nips og lir og lækkert gejl forsvinder til fordel for skrækkelige shops med farverigt legetøj til hunde eller discount legetøj til børn. Ikke desto mindre lykkedes det mig at finde lidt kræs som kom med hjem. Her er hvad jeg købte:

Wiinblads-krus og -platte (alle med december-motivet "mirakel"), tyk, skøn, dansende dame (ca. 25 cm), brevpresser, to små Dala-haner (ca. 7 cm).
Lækre Krutter-bukser i FLOT stand, 5 nye yndlings pixibøger med tv-stjernerne.
Jeg oplevede at de fleste stande med porcelæn nærmest tog overpriser for deres ting, så jeg endte med at lede efter helt andre ting. Det var ikke det vilde loppe-rush man fik denne gang, men tomhændet derfra gik jeg selvfølgelig ikke.... ;o)

lørdag den 10. september 2011

Bispetorv Bagagerumsmarked....

Det er jo egentlig helt uhørt, men jeg havde faktisk glemt, at der ville være loppemarked på Bispetorv i dag, så det var lidt af en tilfældighed, at jeg lige slog vejen forbi. Endnu engang var mit indtryk at stemningen var rigtig fin - og vejret artede sig jo også fra sin bedste side - men priserne var igen skruet lidt rigeligt i vejret, synes jeg, hvorfor jeg også tror, at langt de fleste bare gik rundt og snusede frem for at købe noget. Men er du til luksus-lopper, er det bestemt her du skal slå dine folder; de store kup skal man dog ikke ligefrem satse på, da det ikke just er krejler-ånden, der hersker. Her følger lidt stemningsbilleder fra dagen:







Der er i øvrigt lagt lidt nye varer ind under "porcelæn" og "retro". Det er i et beskedent omfang, da jeg godt kan mærke at hverdagen efterhånden har fået overtaget igen og lopperne dermed ikke får lov til at styre min fritid i så høj grad længere. Men lidt nyt under solen er der... :o)

mandag den 18. juli 2011

Regnvejrslopper på Ingerslev

Af alle dage havde Katrine og jeg valgt verdens værste dag til at afholde loppemarked på Ingerslevs Boulevard - nemlig i går, søndag, hvor regnen bare væltede ned i lårtykke stænger. Trods syndflod, blæst og vandpytter var der alligevel mange som mødte op for at gå på loppejagt, og til alle de/jer vil vi gerne sige AF HJERTET TAK. Det var SÅ dejligt at I vovede jer ud, og vi håber, at I kom hjem med små skatte alle mand....

Sådan så vores lille biks ud inde fra parasollens (pletvise) læ og ly:

Loppelækkerier "live"

Og her er biksen udefra med Katrine som parasol-holder + Katrines fine smykker og saddelbeskyttere (som hun havde siddet hele natten og bakset med, og som blev blæst helt omkuld af vejret....):

Besøg hendes fine blog her: Blomster, tanker og øreringe....

Vi har nu ikke helt opgivet modet og giver det et forsøg til igen inden så længe. Og så håber vi på højt højt solskin og masser af blogsøstre på vores vej.... :o)

lørdag den 16. juli 2011

Loppelækkerier goes live ...

Så sker det!! I morgen, søndag d. 17/7, har jeg en stand sammen med Katrine fra Blomster, tanker og øreringe på Ingerslevs Boulevard, hvor vi vil sælge ud af alle vores darlings. Min bod vil primært bestå af de ting, som I kan finde i min blog shop (altså mine Loppelækkerier), og Katrine vil diske op med kreative, skønno sager (såsom øreringe, halskæder og andre godter), hvoraf nogle kan ses på hendes blog også.


Vejrguderne spår elendigt vejr, så vi bliver SÅ glade, hvis I har lyst til at komme og bakke os lidt op - både med good spirit, højt humør og en købetrang ud over det sædvanlige ;o) Så lover vi at være leveringsdygtige i skøn atmosfære, smil og kindkys hvis man lyster....

Vi glæder os til at se jer (gå efter de to blondiner - hhv. ca. 1 meter høj og 2 meter høj) :o) :o) :o)