Alle lopper i menuen til højre kan ses og/eller afhentes i Silkeborg, og jeg bringer også gerne ud i Århus og omegn. Bor du ikke i Århus/Silkeborg, kan varene også sendes med Post Danmark, og i så fald tillægger jeg porto og ekspeditionsgebyr. Forsendelse sker på eget ansvar, men jeg forsøger selvfølgelig efter bedste evne at pakke alt så forsvarligt som muligt, så de kan klare en tur gennem kongeriget :o)
Viser opslag med etiketten ferie. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ferie. Vis alle opslag

tirsdag den 23. juli 2013

Vi er flyttet ind....

.... eller rettere: ud. Vores nye have er fantastisk og inviterer til, at vi lader døre og vinduer stå åbne, så der er en jævn trafik ind og ud af for- og gårdhave. Efter at have boet på 2. sal i et stykke tid er dette et sand paradis for os. Vi nyder solen og jeg får lov til at gå lidt amok i blomster og højbed. Her skal I se et par snapshots fra de seneste dage i den wunderbare have....

Kig fra stuen: Albert tager den ned fra vores hjemmelavede vandrutchebane...
.... og her lander han. Lutter lykke :-)
I haven står et dejligt blommetræ og to æbletræer. Blommetræet har jeg beriget med en jordbærplante og en smuk lilla blomst (som jeg nu i skrivende stund har glemt navnet på). Ud over at planterne trives rigtig godt under træet ser det også rigtig fint ud, og det er med til at give haven et lidt mere "krøllet" udseende, som jeg så godt kan lide....

Og så har jeg fået højbede. Som jeg EEEEEELLLLSKER!!! Bedet i haven skal jeg have lavet om til et krydderurte og staudebed, men det må blive til næste år. I forhaven var der allerede rabarber og mynte, og så har jeg tilføjet lidt blomster, for at tilføje lidt farver....

Kæmpemaruguaritter købt til forhavens højbed
Kæmpemarguaritter og smukke dahliaer i skøn forening...
Hele bedet: raberber, marguaritter, dahlier, og ikke mindst (slet ikke mindst, faktisk!!) - min kæmpe mynte.

I gårdhaven har jeg plantet vin og håber på at solen på sydsiden vil berige os med masser af blå druer i de kommende år. Det er min plan at den skal vokse op langs det meste af plankeværket...


Blå himmel over Silkeborg...
Når vi trænger til et pusterum lægger vi os enten op i hyggekrogens solseng, hvor der er delvist skygge, eller også finder vi hængekøjen omme i forhaven. Begge dele er elsket af ungerne...

Her er det Lærke som  læser i sin bog..... Ren idyl.
Og Lærke som tager sig en frugtpause og gør klar til badebassinet.
Albert er gået omkuld i puder og tæpper... (bare rolig - det var kun for en kort bemærkning, så han ligger ikke og sover i solen) ;-)
Når der ikke slappes af, er der gang i de her aktiviteter:



Endelig skal jeg præsentere jer for dagens rabarber-høst:


.... som hen under aftenen blev til denne her:

Rabarbercrumble.


søndag den 21. juli 2013

Billed-spam fra Tyrkiet....

I år gik turen til Tyrkiets 36 grader m. 5 stjerner og All Inclusive. Efter flytningen og ned- og udpakning trængte jeg til at foretage mig nul og niks, og derfor var valget i år ret simpelt. Med to små børn er det ret fantastisk at alting er samlet på eet sted, og at man ikke behøver at vente på servering og den slags. Det hele kan tages i ens eget tempo, og alt er lige ved hånden. Det er en nem måde at holde ferie med familens yngste på, og når man så samtidig har lutter lykkelige børn i poolen dagen lang - ja, så forlanger jeg ikke mere. Jeg (vi) er jo i den situation at vi er en "lykkelig skilmissefamilie", og da jeg ikke havde mod på at rejse på badeferie alene med to små starutter, tog deres far med. Det er så fedt, at vi har mulighed for at gøre den slags, uden at tingene bliver umulige og komplicerede. Det fungerede bare.

Her kan I se et udpkuk af vores uge i sydens sol:

Lærke og far. Vandhund(e) til det sidste.
Albert og far. Mini-vandhund.

På kamelryg. Albert er stoooooolt!
Pool area  day / night. Tyrkisk flag
Hov - genganger.... Lærke til børnedisco. Der gives fuld gas her! Og skønne Albert, der charmer fotografen...

Turistfælde 1: papegøjen! Ikke desto mindre valsede vi ned og købte billederne alligvel... :-)

En skøn tur. Men også dejligt at komme hjem. Især når vejret nu er så godt herhjemme også (det regnede nemlig i lufthavnen i Antalya, da vi lettede, så timingen var ret god...).

Vi er endelig ved at være på plads i huset nu, og der mangler kun småting. Det var mit mål, at der ikke skulle flyde med flytterod, når vi kom hjem fra ferie - det orkede jeg ikke, så meget var allerede på plads inden vi tog afsted. Jeg skal forsøge at opdatere jer lidt mere på boligsiden i de kommende dage. Fortsat god sommer derude :-)