Alle lopper i menuen til højre kan ses og/eller afhentes i Silkeborg, og jeg bringer også gerne ud i Århus og omegn. Bor du ikke i Århus/Silkeborg, kan varene også sendes med Post Danmark, og i så fald tillægger jeg porto og ekspeditionsgebyr. Forsendelse sker på eget ansvar, men jeg forsøger selvfølgelig efter bedste evne at pakke alt så forsvarligt som muligt, så de kan klare en tur gennem kongeriget :o)
Viser opslag med etiketten home made. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten home made. Vis alle opslag

søndag den 7. april 2013

Tapet make-over...

Jeg er SÅ glad!! Jeg har brugt min weekend på at trylle mit gamle dameskrivebord om til et helt fantastisk et af slagsen. Hvis jeg altså skal sige det selv....
For nyligt købte jeg to ruller tapet hos RetroVilla, og nu bød chancen sig endelig for at jeg kunne kaste mig over det første projekt.
Her ses det færdige resultat:

Stol i højglans gul og retrotapet i gult og orange.
Og her ses projektet før og efter...

Stolen som den så ud - plettet og afskallet...



Jeg elsker det grafiske udtryk på tapetet og sammen med den gule stol og mit trægulv i støvet grøn, er det hele endelig bare blevet helt rigtigt.

Nyt nips måtte der nødvendigvis også til: stagen er fra Casalinga og er købt hos  Decorate i Århus. Jeg kunne slet ikke lige stå for at den ville passe ind som fod i hose med sine orange pletter.... :-) 

Her ses hele herligheden i sin helhed :-)

Den gule farve er købt hos Flügger og har farvekoden S0580-Y10R
Nu mangler jeg bare lige et porcelænsgreb til lågen, men jeg er lidt i tvivl om, hvilken farve jeg skal vælge. Skal den være gul også? Eller orange? Eller noget helt skørt tredje??? Hvad siger I?

søndag den 10. februar 2013

Herligt blogtræf i Århus

Jeg kan ikke beskyldes for at være den hurtigste hare i skoven, og alle andre bloggere HAR sikkert allerede postet deres indlæg om vores krea-lørdag d. 2. februar i Risskov v/Århus. Ikke desto mindre kommer mit bidrag her: Jeg havde fornøjelsen af at være i selskab med en masse UNDERSKØNNE og KREATIVE bloggere, og dagen var arrangeret af søde Anna med bloggen LaRaLiL, som havde stået for alt det praktiske og sørget for gode lokaler til os. Alle bidrog med højt humør, gode ideer og (især vigtigt for moi) en hjælpende hånd, når det kneb med at forstå strikkeopskriften (her skal især lyde en STOR tak til Anne Mari med bloggen annemarisunivers for den pædagogiske tilgang til mit manglende overblik!!) :-)
Her følger lidt fra dagen i glimt:


Tilføj billedtekst














.... og her: to af projekterne i farver :-

Mit strikkeprojekt (i sin spæde opstart) - en multifarvet poncho (som jeg håber, at jeg snart kan vise i færdig format!)


Skøn kage med alt alt alt for mange kalorier. Men lækker ikke desto mindre....

Dagen bød - udover det dejlige selskab - på lækre sponsorgaver, som jeg netop har fået indfanget på mit kamera. Se i morgen hvor meget LÆKKERT vi fik med hjem :-)

Kh Charlotte.

- Posted using BlogPress from my iPad

Pippi og Dipsy


I år bidrog vi til fastelavn med eet stk fræk Pippi Langstrømpe og eet styk Dipsy fra Teletubby Land. Tinky Winky var udsolgt, så det krævede virkelig en god salgstale på Dipsy (men siden er det som om, at de andre Teletubbier slet ikke eksisterer mere. Nu gælder det KUN Dipsy!!!). Jeg fralagde mig mit kreative gen ift Albert i år, så det eneste jeg baksede med her, var at få lavet hul i toppen af hatten, så Dipsys "pind" kunne stikke ud foroven. Lærke er i en kittelkjole, hvor jeg har påsyet retro-stof på som lommer (og her skulle jeg virkelig tage mig sammen, for ikke at blive FLOV FLOV over mine sy-kundskaber, da jeg vovede at gøre det til Krea-dagen sidste lørdag i selskab med HARDCORE sy-damer! Men jeg sagde til mig selv, at det jo var Pippi, som skulle bære det, så pointen var vel netop, at det skulle ligne noget en 10-årig havde lavet?? Eller hvad?), hæklede "lapper" som pynt på kjolen, og så ellers bare shorts og bluse fra Krutter (som passer så fedt ind i stilen), røde kinder og fregner, strømpebukser, forskellige benvarmere og en skøn paryk. Kufferten - som er fundet på loppemarked til 25,- var prikken over i'et (og opvejede for den manglende abe, som i dette tilfælde bare blev en strikket bamse. Heldigvis var det ikke nogen krævende Pippi, så det gik alt sammen) :-)


Lærke - aka Pippi og Albert aka Dipsy
Skønt retrostof og hæklede "lapper" - alt sammen vundet i fabelagtige give-aways her i Blog Land :-)


Fotos fra sidste lørdags Krea-dag kommer snart :-) Rigtig god søndag (og VINTERFERIE weheeee)

- Posted using BlogPress from my iPad

søndag den 2. december 2012

1. Søndag i advent

Åhhh hvor har vi hygget os i dag. Vi har bagt småkager og nydt at december for alvor er begyndt at få taget i os :-)


Lærke kæler for detaljerne....

Mormor, Albert og Lærke

Albert i dyb koncentration

Der pyntes og pyntes...


Jødekager i alskens afskygninger

Og endelig blev det tid til lyset i adventskransen....

- Posted using BlogPress from my iPad

lørdag den 1. december 2012

1. December....

Så blev december skudt i gang. Kalendergaverne er pakket ind og gemt godt af vejen, de to første af slagsen er fundet i sokkerne, juledekorationerne er kreeret, og kalenderlyset har været i lys lue.... Rigtig glædelig 1. December til alle :-)



Mit kalenderlys som jeg bedst kan lide det: i rustikt selskab med  grene, lidt bær og enkelt guld.



1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11 osv osv osv....



Julesokker der bare venter på at blive fyldt.



06:49. To spændte starutter.....



Tilføj billedtekst



Lærkes juledekoration. Jeg troede at sådan nogle lavet af børn altid ville være HELT skrækkelige, men  både mor og barn er stolte her :-)

- Posted using BlogPress from my iPad

lørdag den 20. oktober 2012

Mere tapet....

Ja, så får man jo smag for skidtet, så Albert og Lærkes lille bord fik også lige en omgang. Ta daaaaaa.... :-)
Tapetet er fra Ferm Living.










- Posted using BlogPress from my iPad

tirsdag den 16. oktober 2012

Tapet på låg-krukker

Min søster har lige haft fødselsdag, og så havde jeg lyst til at give hende lidt personligt. Jeg købte disse fine krukker i Søstrene Grene med bambus-låg. De fik alle en omgang decoupache-lim og tapet, og vupti: 3 nye krukker med personligt præg :o)

Riflede porcelænskrukker fra Søstrene Grene
Før....
Efter...
Papireter fra hhv. Søstrene Grene og Rie Elise Larsen.

Husk også at deltage i min GIVE AWAY hvor du kan vinde for 200,- loppe-sager :o) Klik HER for at deltage.....

lørdag den 25. august 2012

Bord før og efter....

Jeg havde et ualmindeligt kedeligt og trist computerbord før, og endelig fik jeg mig taget sammen til at give det en mindre make-over med maling og tapet. Resultatet blev ret fint, synes jeg selv....

Før og efter
Hos Flügger købte jeg to farveprøver og via BoligMagasinet havde jeg også hos Flügger fået en gratis rulle tapet. Så var det jo bare om at komme i gang :o)

En omgang hvid maling....
Og skuffen fik en tur...
Mint tværpinde :o)
Og nu med tapet....
Det færdige resultat
Og det kedelige messinggreb blev udskiftet med et fint porcelæns et af slagsen fra Liebe :o)
Skulle du have lyst til at gøre det samme, så gå til Panduros Hobby og køb en bøtte decopache lim. Denne bruger du både som lim og som afsluttende finish ovenpå tapetet, så det ikke flosser men i stedet får en glat og blank overflade :o)

søndag den 13. november 2011

Hurra for halsedissen :o)

... og hurra for mormor som lige i en håndevending strikkede denne sag til Lærke, fordi jeg altid klagede over, at hun var så bar i halsen. Det er altså en GENIAL opfindelse, hvis I spø´r mig....


Modellen var lidt drillesyg, så man må tage til takke med disse absolutte NOLLER (og alligevel så skægge) billeder af tøsen:




:o) :o) :o) :o) :o) :o) :o) :o)

God søndag aften derude....

søndag den 11. september 2011

Ny Give Away...

.... i den fine anledning, at jeg har rundet de 150 læsere. TUSIND TAK fordi I har lyst til at læse med hos mig. Jeg er meget beæret og glad :o)

Jeg har besluttet mig for at udlodde een af mine hjemmelavede kageopsatser. Der findes ikke to, som er helt ens, hvorfor hver eneste af dem altså er lidt af et unika-produkt. Det tager mig lang tid at samle porcelæn til en enkelt opsats, da jeg er lidt kræsen med især farverne, men jeg forsøger altid at sammensætte dem, så de passer perfekt sammen både i farve og størrelse (og dette er nu skyld i at jeg har oceaner af porcelæn stående i små stakke, fordi det ikke liiiiiiiiiiige er helt rigtigt sammen med noget af det andet). Porcelænet er af en blandet landhandel; noget er anden sortering, mens andet igen er lidt dyrere. Jeg forsøger ikke at skjule "tidens tegn", hvorfor noget af det også godt kan forekomme med brugspræg.

Lige pt. er der kun 3 opsatser til salg i shoppen (under kategorien "home made"), men det er min hensigt at der, i tiden mens denne give away er i gang, gerne skulle blive suppleret med et par stykker mere. Jeg trækker vinderen d. 10. oktober 2011, og sidste chance for deltagelse er således d. 9. oktober 2011.

Vinderen får mulighed for selv at vælge den opsats han/hun bedst kan lide, men for god ordens skyld, bør jeg måske lige nævne, at Loppeshoppen ikke lukker ned i mellemtiden, og skulle en opsats derfor blive solgt, laver jeg blot fluks (hmm hmm....) en ny.... (sagt med andre ord, kan jeg altså ikke garantere, at det er præcis de samme opsatser, som der ses i dag, som vinderen kan vælge imellem d. 10. oktober).

Een af disse kan du vinde,



og reglerne for at være med lyder:

1 lod for at skrive en kommentar til indlægget her
1 lod for at blive/være fast læser
1 lod for at linke til min give away (brug gerne det første billede)
1 lod for at sætte min blog på din blog roll

Du kan altså deltage med 4 lodder ialt. Skriv gerne hvor mange lodder du deltager med, og hvis du ikke har en blog, så husk at skrive din mailadresse.
Held og lykke :o)

Kh Charlotte.

# Opsats 1

# Opsats 2

# Opsats 3