Alle lopper i menuen til højre kan ses og/eller afhentes i Silkeborg, og jeg bringer også gerne ud i Århus og omegn. Bor du ikke i Århus/Silkeborg, kan varene også sendes med Post Danmark, og i så fald tillægger jeg porto og ekspeditionsgebyr. Forsendelse sker på eget ansvar, men jeg forsøger selvfølgelig efter bedste evne at pakke alt så forsvarligt som muligt, så de kan klare en tur gennem kongeriget :o)
Viser opslag med etiketten tøj. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten tøj. Vis alle opslag

onsdag den 17. april 2013

Ny yndlings....

Har lige fået denne smuksak ind ad døren: ny buksedragt fra Moss Copenhagen med bar ryg og bindebælte. Den er fantastisk både til sneakers (som jeg bruger den på arbejde) og som den ses på billedet med stilletter. Jeg elsker den og høster kun komplimenter, fordi den bare er FED. Uh, hvor er jeg glad for den altså. Tror snart at jeg må forbi Moss Copenhagens hjemmeside igen..... ;-)


Og så var de så søde fra firmaet, at de havde lagt et lækkert halstørklæde i støvet grå-grøn ved som ekstra gave. Så får man da også lyst til at handle der snart igen!! :-)



tirsdag den 7. august 2012

Fantastiske Neondulle

For nylig fik Lærke denne skønne kjole med pufærmer og neonknap foræret af min pragtfulde veninde - den underskønne Neondulle med bloggen Neontråden. Jeg er selv ret håbløs med en symaskine, og så er det jo fabtastisk at man istedet har sådan en veninde dom KAN og som GIDER!! TUSIND TAK, Katrine. Vi elsker den kjole!! :-)









- Posted using BlogPress from my iPhone

onsdag den 1. august 2012

UdsalgsAMOK

Skulle egentlig bare have haft et par gummerøjsere til Lærke, da de gamle var mørnet og revnet, men så greb det på den ene eller anden måde lidt om sig.....
70% i Noa Noa resulterede i skøøøøøn bikini, striktrøje i støvet grøn, fin ternet kjole og lille undertrøje/top (alt sammen til Lærke). 
Stolt model :o)
Mere til Lærke: Neonstribet bluse fra Molo i fint bomuld, T-shirt fra Ejsikkelej, alt alt for lækker kjole fra Gro og ENDELIG: de tiltrængte gummistøvler fra Bundgaard (det hele fundet i Magasin og Krutter, Århus).
Stakkels Albert fik ikke så meget, men lidt blev det alligevel til:
T-shirt fra Hummel og koral/grå-stribet bluse fra Mads Nørgaard (begge dele fra Magasin).
Og så blev det endelig morens tur også :o)
Pude m. små pailetter fra Noa Noa, brun-grøn skindjakke fra Selected Female (sat ned fra 2400,- til 700,-) og til sidst en smækker grøn øjenskygge fra Lancome + grøn neglelak fra Depend (GRATIS (næsten), da jeg havde gavekort til Matas).
Ahhhhhh det føltes godt. Dankortet gløder, men smilet er bredt. SKYND jer derfor ind på min Trendsales-profil (HER) og køb noget af alt det, som jeg har til salg. Det ville gøre mig godt ;o)

lørdag den 14. juli 2012

Shopping i centrum. Kbh #2



På min anden dag i Kbh gik jeg meget målrettet efter et helt særligt par støvler, som jeg havde set lige da jeg ankom til byen, og som jeg ikke havde kunnet få ud af hovedet. Jeg købte dem ikke fluks, fordi jeg var nervøs for, at komme til at købe for meget med det samme, hvis nu noget bedre skulle dukke op senere..... men det skete ikke, og støvlerne blev ved med at spøge i mine tanker, og jeg MÅTTE derfor tilbage og have dem. Jeg synes de er ÜBERCOOL og jeg er HIMMELHENRYKT over at de nu skal bo på mine fusser. Tjek dem lige ud engang:



Hvis man kender mig, er det ikke svært at gætte, hvilken farve jeg valgte :o)




YES BABY!

Efterfølgende gik turen til en af mine yndlingsbutikker i Kbh - nemlig, LIEBE i Strædet. Jeg er vild med deres porcelæn , og som noget nyt havde de udvidet butikken med en 1. sal som husede skønne tekstiler, små møbler, puder mm.



Udstillingsvindue




Mere udstilling. Bemærk den SKØNNE lampe, som man selv kan være med til at designe.




1. sal. Tekstiler, æsker og porcelæn samt små, fine toiletskabe. Jeg skyndte mig at købe den med tapetet :o)




1. sal. Finurlig bænk sammensat af 3 forskellige stole. SÅ fin synes jeg!

Jeg havde en skøn tur hvor alting foregik i mit eget tempo, og det var FEDT FEDT FEDT. Når det er sagt skal jeg dog ikke sige mig fri for at glæde mig en lille smule til at støde til mine børn og deres far på camping i Løkken i et par dage. De har været afsted siden i søndags, og jeg får lov til at lege med i to dage fra torsdag til lørdag. Det bliver også dejligt :o)

Indtil da vil jeg nyde mine labre Københavnerfund :o)



På badeværelset: hjembragt (og nu ophængt) skab

Tøj, støvler og en gulvpude (fra DAY Home)

Copenhagen - how I LOVE you





onsdag den 11. juli 2012

Østerbro 2nd hand. Kbh #1

Jeg er netop hjemvendt efter en skøn solo-tur til København, som jeg lod stå i shoppingens og venners tegn. Som noget nyt for mig udforskede jeg Østerbro, hvor jeg besøgte SKØNNE, SKØNNE luxus 2nd hand butikker. Bl.a. denne, som BUGNEDE af smukke kjoler:

Greibe og Kumari, Østerbro
Først besøgte jeg dog en dejlig veninde (som jeg ikke havde set i 7 år) og hendes wunderbare lille Josefine. De bor på ydre Østerbro i et kvarter a la Kartofelrækkerne som har en særlig "Børnene fra Bulderby"-stemning over sig, og der var simpelthen bare så fint. Se engang hvilken oase:

Rikke forklarede mig, hvor jeg skulle gøre mine indkøb ift. lækkert 2nd hand-tøj, som jeg aldrig rigtig har haft held til at finde på egen hånd. Og så viste det sig gudhjælpemig, at Østerbro tilsyneladende bare er STEDET for den slags. TAK FOR TIPPET, siger jeg bare!! Jeg brugte derfor nærmest hele min tirsdag i diverse 2nd hand kældre omgivet af labert tøj. Jeg styrede mig dog og nøjedes med at købe en enkelt Stella McCartney jersey sweatshirt (til gengæld er den fed!!).

Diverse luksus genbrugsbutikker på Østerbro
Jeg har aldrig været nogen ørn til at udforske Kbh's afkroge, men det var fedt endelig at komme ud og opleve et lidt mere autentisk Kbh (som jo selvfølgelig ses bedst på gåben):

Sightseeing i mine yndlings Chie Miharra-sandaler :o)
Og endelig oplevede jeg også at se lidt skønt street art som i en strikket trappe. Jeg ELSKER disse strikke-flip, hvor store dele af bygninger, træer eller andet forvandles til blød pang :o)

I morgen deler jeg min shoppetur i centrum med jer. Jeg kan røbe, at jeg slæbte SKØØNNE ting med hjem til Århus......

fredag den 11. maj 2012

Lagersalg hos DAY Birger et Mikkelsen

Du kan stadig nå det!!! DAY holder lagersalg i Centralværkstedet i Århus endnu en dag i morgen (lørdag d. 12. maj), og som bekendt går det ikke stille for sig, når de åbner dørene for deres varer. Det BUGNER med varer til MEGET favorable priser, og der er både tøj til kvinder og mænd, accessories, sko/støvler og Home varer (i særdeleshed pudebetræk, lysestager, julenips og tæpper). Jeg styrede mig i dag og købte ikke amok, men det kan også godt være, at der simpelthen bare var for mange ting til at jeg helt kunne overskue det....
Her er dog hvad jeg synes jeg havde fortjent at få med hjem i dag:

Tæppe til entreen, staffeli til billeder

Grå/sort pude samt et kalenderlys i LÆKKER grå farve, skindkjole i lys lavendelfarve, sandfarvet dug med sølvbroderinger
Og stemningsbilleder fra selve salget:



Skynd jer afsted. Der er så mange lækre varer endnu :o)

- Posted using BlogPress from my iPhone

torsdag den 10. november 2011

Skemafri dag...

... og VUPTI så hænger der pludselig 2 nye kjoler på mit garderobestativ. Det er egentlig ret besynderligt: min bunke af stile har ikke rettet sig selv, men til gengæld trasker jeg rundt i nye rober.... Livet er uransageligt (og dog så gennemskueligt) ;o)

Kjoler fra Snob.

søndag den 7. august 2011

Day 7:Something New...

Der er lidt blandede bolcher at vise frem i dag, da jeg nemlig var på Ingerslev bagagerumsmarked, og her fandt jeg så mange skønne ting, at jeg synes de fortjener at komme med under kategorien "nyt", selvom intet jo i virkeligheden er det. Men for mig er det selvfølgelig. Disse skønheder fik jeg med mig hjem:


En masse porcelæn til et kommende projekt (billeder kommer snart), perler til Lærke, lidt smukt Wiinblad, 2 fine Corinna tallerkener (de grønne ude til venstre), som jeg har besluttet skal være mit nye "hverdags-service", lidt lækkert retro i melamin og endelig en pragtfuld LOTUS kasserolle fra Cathrineholm samt to must-haves skjorter. Virkelig en masse ting, som jeg er Super, Super glad for.

Som noget andet - mere rigtig i kategorien - faldt jeg i går over et par labre bukser fra SAND. De kostede det samme som et kolonihavehus, men jeg måtte eje dem, da jeg tror at jeg kommer til at bo i dem hele det kommende efterår. De er helt helt helt formidable at have på, og så synes jeg altså at de er lidt raffi også ;o)



Og her i brug - på vej til marked:


Og her til sidst synes jeg altså lige at jeg må dele med jer, hvor DEJLIGT der var på det marked i dag. Super boder, super stemning og super vejr. Uh hvor jeg altså elsker det sted :o)

torsdag den 4. august 2011

Day 4: Favorite colour

Åhh... dagens udfordring var fuldstændig UMULIG og helt helt uretfærdig. Jeg er farveFREAK, så selvom jeg virkelig har prøvet, har jeg simpelthen ikke kunnet skære helt ind til benet og kun vælge EEN. Derfor får I nu et lille mini orgie udi farver, og jeg har forsøgt at vælge de aller aller aller vigtigste :o)

Mint:


Porcelæn fra Day Home, Noa Noa samt keramiker Anne Marie Fruelund.
Mint er nok een af de farver, som præger mit hjem mest, og jeg har faktisk allerede lavet et indlæg om netop denne farve, hvor langt mere af mit indbo indgår. Hvis du har lyst kan du se meget mere mint her.

Brun / guld:


Taske fra Mulberry, Uglehue fra Trendsales, prikket kjole fra Noa Noa, blomstret kjole fra Karen Millen,  Charles Eames skal-stol, Lazzarini pumps fra Wien, Charlie My Love guld-fletsko, silketørklæde fra Day Birger et Mikkelsen.


Lilla:


Loppefunds vattæppe, sækkestol fra Roommate, plataeusandaler fra Marc Jacobs, sommerhat fra Krutter,  plaid fra Bolia.com, neglelak fra Depend, tørklæde fra H&M, puder fra Day Home.


Gul:


Sandaler fra Angulus, vase fra Thora Finnsdottir,  skål fra ?, tre badeænder fra Netto,  kakkel fra  Decorate,  kokeshi dukke fra Søstrene Grene, blikdåse fra Kvickly, retro legetøj fra min barndom.


Koral:


Pude fra Hay, neglelak fra Essie, Este Lauder, bluse fra Edith & Ella,  silkebluse fra Day Birger et Mikkelsen, sko fra H&M.


Sort:


Arne Jacobsen lampe, gummielg (gave), kubus-stage, Ikea ramme med mine unger,  Louboutin sko,  Bjørn Wiinblad  vaser (de tre gratier og Flora).


Og endelig.... sådan som mit svar egentlig burde have set ud:

Multi:


Tæppe fra Hay, Elg fra Anne-Claire-petit.


Ja sorry. Jeg ved det er snyd, men jeg KUNNE ikke vælge.... ;o)

tirsdag den 2. august 2011

Day 2: What I Wore.....

Dagens fotoudfordring lød på at forevige mit outfit i dag. Så jeg bød simpelthen mig selv og naboerne på lidt dans foran selvudløseren. Jeg overvejer at anskaffe mig gardiner nu....

Elsket kjole fra Edith & Ella + læderbælte i flet

Fornem dans....

Close-up

Min darling Mulberrytaske fra London

Lipgloss fra Dior og neglelak fra Essie

Øreringe lavet af Doktor Smyk (aka Katrine og Blomsterpigen). A for Albert og L for Lærke. 

Udjokkede - men elskede - koral sandaler fra Bisgaard

Med ønsket om en smuk tirsdag til alle.....

torsdag den 26. maj 2011

Shopaholic på budget...

Idag tillod jeg mig selv den luksus at begive mig op på 1. salen hos Søstrene Grene. Det er en fryns jeg ikke har kunnet nyde, siden min søde Albert blev født, da man ikke kan medbringe barnevogne her. Men da begge børn idag er hos deres far, kan - hvad der plejer at være - umulige bedrifter pludselig lade sig gøre. Jeg besluttede mig for at lade mit shopping-gen udfordre, og blev enig med mig selv om, at shopperiet idag kun skulle stå i budget-købets tegn.  Det var en udfordring, men selvfølgelig ikke en umulig een af slagsen.  For ih du milde, hvor kan man da også finde fine ting til rundt regnet en tusse.
Mine 3 stop idag lød på:

1. Søstrene Grene (hvor jeg lod mig forføre af de turkise og lilla nuancer)
2. Magasin (hvor jeg lod mig friste af Soaked in Luxury....)
3. Hennes & Mauritz (hvor jeg vovede den nye, trendy buksedragt og fandt must-haves til ungerne...)


Søstrene Grene: 3 kagedåser, 2 fine trærammer, 2 metalkufferter, børneplaster med fine motiver, 2 koshiko dukker. Ialt: 210,-


H&M/Magasin: 2 stk buksedragter i 100% bomuld, 1 body + bukser (dreng), 1 bikini + badedragt, 1 top med flæser fra Soaked in Luxery. Ialt: ca. 1000,-

Og nej nej nej - jeg ved da GODT, at man ikke bliver frk. Lykkelig af at købe ting, men jeg må nu altså alligevel hårdnakket vedholde, at PRAGTFULDT - det er det simpelthen alligevel. Så længe jeg heller ikke bliver decideret Ulykkelig af det, så holder jeg altså fast i, at det må være een af mine yndlingshobbies .... Jeg vil vel egentlig også nærmest påstå, at man kan komme i helt god form af det. Jeg spæner i hvert fald rundt, og selvom poserne bliver tungere og tungere, så bider jeg bare tænderne sammen og FORTSÆTTER!! :o)

torsdag den 19. maj 2011

"..... Og så skal jeg heller ikke ha' ,mere!"

- har jeg så sådan ca sagt 5 gange idag! Det hele startede med et tandlægebesøg, som endte med at koste 2200,- og fordi jeg syntes at det var så frygtelig synd for mig, besluttede jeg mig åbenbart for at blive den næste deltager i "Luksusfælden". Det slår klik for mig, og så kan jeg ikke finde ud af at stoppe i tide. Og det er egentlig helt gak, idet jeg i 3 mdr er på barselsdagpenge (hvilket jeg kan røbe, IKKE er lig med gourmet-bøffer og rødvin hver dag). Men altså: 1 jakke, 1 bælte, 2 bluser og 1 par jeans senere sagde jeg igen ".... Og så skal jeg heller ikke ha' mere!", og så stoppede jeg også!!
Men hold kæft hvor jeg elsker det. Skyklapper på og så bare drøne dankortet igennem. I know - det er en sygdom, men en edderfed een af slagsen ;o)




Levis jeans 900,-
Bælte fra Loftet 150,-
Le Grenier skjortebluse 400,-
Stella Nova bluse 1400,-
Selected/Femme jakke 900,-

I smell trouble, but what to do?