Alle lopper i menuen til højre kan ses og/eller afhentes i Silkeborg, og jeg bringer også gerne ud i Århus og omegn. Bor du ikke i Århus/Silkeborg, kan varene også sendes med Post Danmark, og i så fald tillægger jeg porto og ekspeditionsgebyr. Forsendelse sker på eget ansvar, men jeg forsøger selvfølgelig efter bedste evne at pakke alt så forsvarligt som muligt, så de kan klare en tur gennem kongeriget :o)
Viser opslag med etiketten budget. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten budget. Vis alle opslag

lørdag den 4. maj 2013

Goddag igen voksenliv ...

For nu snart halvandet år siden klippede jeg mit VISA dankort og fik i stedet et ungdomskort til banken. Det har på mange måder været virkelig irriterende og på mange måder ret fantastisk. Fantastisk på den måde at jeg slutter hver måned med plus på kontoen nu, og det er ret uvurderligt. Virkelig irriterende derimod, når man står i NETTO og skal til at betale; man har begge børnene med, og der er lang kø. Og så siger maskinen at " beløbet er for højt". Og man har liiiige tjekket, og på netbank står der faktisk også, at saldoen er 2200,- men flere transaktioner er så åbenbart forsinkede, hvilket ikke giver detvhelt sandeT øjebliksbillede. Og så må man ellers stå der i NETTO og begynde at sortere flødebollerne, vasketabsene og figenstængerne fra - for øjnene af de andre forældre henne fra Børnehuset, og DET har i sandhed været træls.


Jeg er til gengæld blevet langt mere bevidst om, hvad jeg har at rutte med om måneden, og jeg er blevet ganske ferm til at styre mig i udsalgsmånederne. Så DERFOR har jeg nu givet mig selv lov til at få et voksenkort igen. Mest fordi det bare ikke fungerer, at jeg ikke kan handle uden at være nervøs for, om der nu også er nok til tre ltr mælk. Det er ikke meningen, at kortet skal i overtræk - det er jeg blevet for god til at ville tilbage til. Men der skal være luft og råderum. Og så kan jeg altid tjekke konti og mingelere rundt med pengene hjemme fra sofaen. Jeg glæder mig til mit ansvarlige liv med min genvundne frihed :-)


søndag den 12. august 2012

Loppemarked i Mølleparken

Ahhhh.... blå himmel, solskin og smukke lopper i Mølleparken denne søndag. Stemningen var som altid fantastisk og langt mindre hektisk end på Ingerslev, og det grønne græs i baggrunden indbyder til at man indtager sin frokost i den dejlige atmosfære. Jeg havde børnene med i dag, så endnu engang blev der ikke tid til at gå rundt og pille og rode i gemte skatte under borde og bænke. Til gengæld fik vi fingrene i nogle skønne sager - til både børn og voksne. Nedenunder følger stemningsbilleder + dagens fund :o)

Den efterhånden så velkendte - men stadig bedårende - rullende kaffebar
Den gode stemning med Aros' Regnbue i baggrunden
Påske- og julepynt i træ, Bratz hardbox kuffert, lille Cirkeline, Postmand  Per  bil + figur, Hummel sneakers (helt nye). Alt sammen for 110,- 

torsdag den 26. maj 2011

Shopaholic på budget...

Idag tillod jeg mig selv den luksus at begive mig op på 1. salen hos Søstrene Grene. Det er en fryns jeg ikke har kunnet nyde, siden min søde Albert blev født, da man ikke kan medbringe barnevogne her. Men da begge børn idag er hos deres far, kan - hvad der plejer at være - umulige bedrifter pludselig lade sig gøre. Jeg besluttede mig for at lade mit shopping-gen udfordre, og blev enig med mig selv om, at shopperiet idag kun skulle stå i budget-købets tegn.  Det var en udfordring, men selvfølgelig ikke en umulig een af slagsen.  For ih du milde, hvor kan man da også finde fine ting til rundt regnet en tusse.
Mine 3 stop idag lød på:

1. Søstrene Grene (hvor jeg lod mig forføre af de turkise og lilla nuancer)
2. Magasin (hvor jeg lod mig friste af Soaked in Luxury....)
3. Hennes & Mauritz (hvor jeg vovede den nye, trendy buksedragt og fandt must-haves til ungerne...)


Søstrene Grene: 3 kagedåser, 2 fine trærammer, 2 metalkufferter, børneplaster med fine motiver, 2 koshiko dukker. Ialt: 210,-


H&M/Magasin: 2 stk buksedragter i 100% bomuld, 1 body + bukser (dreng), 1 bikini + badedragt, 1 top med flæser fra Soaked in Luxery. Ialt: ca. 1000,-

Og nej nej nej - jeg ved da GODT, at man ikke bliver frk. Lykkelig af at købe ting, men jeg må nu altså alligevel hårdnakket vedholde, at PRAGTFULDT - det er det simpelthen alligevel. Så længe jeg heller ikke bliver decideret Ulykkelig af det, så holder jeg altså fast i, at det må være een af mine yndlingshobbies .... Jeg vil vel egentlig også nærmest påstå, at man kan komme i helt god form af det. Jeg spæner i hvert fald rundt, og selvom poserne bliver tungere og tungere, så bider jeg bare tænderne sammen og FORTSÆTTER!! :o)