Alle lopper i menuen til højre kan ses og/eller afhentes i Silkeborg, og jeg bringer også gerne ud i Århus og omegn. Bor du ikke i Århus/Silkeborg, kan varene også sendes med Post Danmark, og i så fald tillægger jeg porto og ekspeditionsgebyr. Forsendelse sker på eget ansvar, men jeg forsøger selvfølgelig efter bedste evne at pakke alt så forsvarligt som muligt, så de kan klare en tur gennem kongeriget :o)
Viser opslag med etiketten blogudfordring. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten blogudfordring. Vis alle opslag

lørdag den 30. juli 2011

Blogudfordring - Photo Challenge....

Hos Fie med Fies Fjollerier har jeg netop læst om denne blog udfordring, som går ud på, at man i løbet af august måned bliver udfordret til at tage et billede af et nyt motiv hver dag. Jeg synes det er en super hyggelig udfordring, og jeg er med :o) Måske har du også lyst?


Så har jeg lige søndagen til at øve mig i at se anstændig ud, når nu mandagen vil udfordre mig til et selvportræt....

lørdag den 9. juli 2011

Shades of Mint....

Blogland er heldigvis fuld af skønne udfordringer, og min yndlings indtil videre er den, som Julia med bloggen Juliarunge lige for tiden opfordrer alle til via sin Give Away. Ideen går ud på, at man finder (og måske genopdager?) alt hvad man har derhjemme i farven MINT. Nu er det jo så tilfældigvis lige sådan, at jeg er CRAZY med MINT, hvorfor jeg nu gerne på forhånd vil sige undskyld for den billedspam, der nu vil hagle ind over jer .... Her er, hvad jeg kunne byde på af denne skønne farve i glimt:

Badeforhæng fra H&M
Lærkes lille forklæde

Albert og mig i mint ramme fra Søstrene Grene

Blandede garnrester

Weber bordgrill

Gulv i spisestuen

Henry Heerup plakat: "På Livsvejen"

Kokeshi dukke fra Søstrene Grene

Mint kakkel i køkkenet til olier mm.
Porcelæn fra Day Home og Noa Noa


Silkekjole fra Day Birger et Mikkelsen

Krus fra keramiker Inge Marie Fruelund og skål fra keramiker Marianne Røgild

Hæklet pude i ungernes kurvestol
Decopage kuffert som bruges til dukketøj
Puder fra Day Home og H&M

"Rolf" træstage
Urtepotte i svag mint
Loppefunds-skammel i ombetrukket mint

Madonna og lille glasvase

Kludetæppe fra Søstrene Grene
Voksdug og skål med mint glasur

Hold nu k*** jeg synes sådan en udfordring er sjov at være med i, og hvis du også skulle have fået lyst til at lege med, kan du deltage i farvejagten lige her. God tur :o)

torsdag den 23. juni 2011

Bloglands to do-liste...

For efterhånden PÆNT lang tid siden modtog jeg en blogudfordring fra min søde veninde aka Blomsterpigen (som i øvrigt har den fiiiiiiiiiineste blog, som bestemt er et besøg værd!!!), som går ud på at skrive sin to do-liste indeholdende de kommende gøremål - små som store. Efterfølgende kan man give udfordringen videre, hvis man   har lyst.... Min to do-liste ser ud som følger:



* Give havemøblerne 2. lag maling
* Huske at gå på udsalg og spendere penge jeg i virkeligheden ikke har Tjek
* Få filmet Albert når han tager sine første kravle moves MEGET snart
* Klippe Lærkes hår Tjek
* Få gemt ledningshelvedet under tv-bordet af vejen
* Købe garderobeskab og RYDDE OP i mit tøj
* Købe ny smart og HVID IPhone Tjek :o)
* Få tapetseret i soveværelset
* Lime knækket (men fantastisk) lampe, så den igen kan stå oprejst
* Forberede mig mentalt på at Albert snart skal begynde i vuggestue
* Bestille bøger til mine kommende 1., 2. og 3. g'er (med mindre jeg vælger at tilbyde dem et emne uden faglitteratur men med stof frit fra fantasien...)
* Bestlutte mig for hvilke tekster der skal indgå i litteraturhistorisk forløb i 3.g
* Læse op på AL buddhisme og hinduisme. Og her mener jeg ALT!!!
* Forberede mig på at min et år lange barsel snart er ovre. Gulp.
* Tage mine børn med i Ree Park, Djurs Sommerland og Tivoli Friheden. Igen.
* Løbe en tur lidt oftere end 1 gang om mdr.
* Få taget billeder af og lagt nye varer ud i shoppen
* Købe cykelhjelm til Albert og give ham hans jomfrutur bagpå cyklen
* Rydde en hylde til Anders, så han ikke behøver at tage motorcyklen hjem til Trøjborg for at hente underbukser og strømper
* Hyre en rengøringshjælp eller blive bedre til at støvsuge selv
* Hyre en vinduespudser
* Få påbegyndt mit kreaprojekt, som jeg fabler så meget om men endnu ikke er i nærheden af at starte på....
* Få købt ind til kreaprojektet Tjek
* Se meget mere til mine elskede veninder som jo bor SÅ TÆT PÅ NU
* Nyde mit sidste barsel og den kommende sommer :o)

Det kunne være hyggeligt, hvis flere havde lyst til at lege med, og derfor giver jeg udfordringen videre til 3 skønne piger med interesse i samme retning som jeg selv. Nemlig Line med En teaklovers bekendelser, fordi jeg elsker hendes stilsikre sans for retromøbler og -nips; Julia med bloggen Juliarunge, fordi hun er ekspert i at finde skønne loppeting og samtidig er dejlig kreativ. Endelig giver jeg udfordringen videre til Anette som har bloggen peacemanorstreet, fordi hun med sin blog giver mit et skønt indblik i de skønneste, skønneste svenske loppefund.
Jeg glæder mig til at se, hvad I har for af projekter indenfor nær fremtid :o)