Alle lopper i menuen til højre kan ses og/eller afhentes i Silkeborg, og jeg bringer også gerne ud i Århus og omegn. Bor du ikke i Århus/Silkeborg, kan varene også sendes med Post Danmark, og i så fald tillægger jeg porto og ekspeditionsgebyr. Forsendelse sker på eget ansvar, men jeg forsøger selvfølgelig efter bedste evne at pakke alt så forsvarligt som muligt, så de kan klare en tur gennem kongeriget :o)

tirsdag den 28. maj 2013

"Loppelækkerier" live nu på lørdag....

lørdag d. 1. juni afholder vi loppemarked i karréen, hvor vi bor. Her vil der være private, der sælger ud af gemmerne, så måske er der mulighed for at komme hjem med nyvunden guld. Loppemarkedet vil være at finde i vores hyggelige gårdlaug mellem Ewaldsgade / Frederiks Allé / Wilstersgade  og Holbergsgade  i Århus C, fra kl 10 - 15 (ca), hvor du vil have mulighed for at nyde solen, alt imens at du dykker ned i hemmelige gemmer :-)

Vores hyggelige omgivelser på lørdag
Brows evt. min loppeshop her på siden (i højre side) og se, om der skulle være noget, som du gerne vil have fingrene i. Hvis du så ikke lige kan finde det du søger på lørdag, så SPØRG endelig - måske har jeg bare ikke fået dimsen/vidunderet/ikonet med ned i haven, men så kan jeg sikkert fluks hente den indendørs i mine gemmer....

Her er nogle af de ting, som vil være at finde på lørdag:


Endvidere vil der være masser af Bjørn Wiinblad, en AJ-stol, små møbler, børnetøj, Aluminia, nips, en Kartell lampe, tøj, sko osv osv....

Jeg håber vi ses!
Kh Charlotte.

onsdag den 22. maj 2013

Vi sælger vores perle...

Efter megen overvejelse har vi (jeg) besluttet at flytte (tilbage) til Silkeborg. Børnenes far bor der, og jeg arbejder på gymnasiet der, så al fornuft siger, at det er det bedste at gøre lige nu. Men hold da op, hvor er det svært, når man nu ELSKER, ELSKER , ELSKER Århus og ikke mindst sin perle af en lejlighed.

Jeg tror dog, at vi alle bliver glade for Silkeborg. Der ER jo smukt, og jeg har opdaget, at de unge mennesker, som jeg underviser hver dag, jo faktisk også er helt sunde og velfungerende, så mon ikke også der er håb for mine små starutter trods alt? Der er knapt så "krøllet" og spændende som i Århus, synes jeg, men der er dejligt, og jeg har faktisk taget mig selv i at begynde at glæde mig til det. Så nu får vi se, hvornår det bliver.

Vores egen andelslejlighed har været til salg i 3 dage på nettet nu (kan ses her) og der er en vældig aktivitet allerede. 16 har bedt om salgsopstillingen allerede, og i dag har jeg mine første 3 fremvisninger. Det er helt vildt. Men fedt. Så om alt går vel skal vi flytte i løbet af sommerferien (hold da op hvor er det mærkeligt at sige "højt"....)

Så: hvis du kender nogen, som står og mangler en SKØN 4-værelses andel (+ unik udestue) på Frederiksbjerg i Århus, så spred gerne budskabet.... :-)

Køkken med kig til værelse og udestue

Køkken med kig til udestue


Stue med kig til spisestue

Spisestue

Soveværelse med kig til børneværelse
Gårdhave

torsdag den 16. maj 2013

Fødselsdagsgaver

I mandags havde jeg fødselsdag, og min søde familie fejrede mig på fornem vis. Mine børn havde været længe savnet, fordi jeg netop var hjemvendt fra Barcelona om natten, så da de vækkede mig med gaver og sang om morgenen (efter kun to timers søvn), var glæden stor.

Lærke havde produceret tegninger som havde det gjaldt livet, og Albert havde pakket dem ind. Og så fik jeg denne smukke jordbærplante fra børnene også, og den hænger nu og er så fin i vores gårdhave.




Endvidere fik jeg disse herligheder også:




Tegning af balloner, flag og mor (altså mig); Georg Jensen bestik (dette + kagegafler); skøn kagedåse fra Bloomingville; genbrugsfund i form af fine tallerkner fra norske Egernsund (to af hver) - som passer som fod i hose ind i mit grøn-blå flip i køkkenskabet; og endelig en total feminin og laber boremaskine (som man jo som sej, single, by-chick ikke kan være foruden).

Jeg elsker, at jeg har fået gaver som stritter i alle retninger. Det er med til at understrege alle de kvinder jeg er. Håber jeg ....

- Posted using BlogPress from my iPad

Location:Ewaldsgade,Aarhus,Danmark

lørdag den 4. maj 2013

Goddag igen voksenliv ...

For nu snart halvandet år siden klippede jeg mit VISA dankort og fik i stedet et ungdomskort til banken. Det har på mange måder været virkelig irriterende og på mange måder ret fantastisk. Fantastisk på den måde at jeg slutter hver måned med plus på kontoen nu, og det er ret uvurderligt. Virkelig irriterende derimod, når man står i NETTO og skal til at betale; man har begge børnene med, og der er lang kø. Og så siger maskinen at " beløbet er for højt". Og man har liiiige tjekket, og på netbank står der faktisk også, at saldoen er 2200,- men flere transaktioner er så åbenbart forsinkede, hvilket ikke giver detvhelt sandeT øjebliksbillede. Og så må man ellers stå der i NETTO og begynde at sortere flødebollerne, vasketabsene og figenstængerne fra - for øjnene af de andre forældre henne fra Børnehuset, og DET har i sandhed været træls.


Jeg er til gengæld blevet langt mere bevidst om, hvad jeg har at rutte med om måneden, og jeg er blevet ganske ferm til at styre mig i udsalgsmånederne. Så DERFOR har jeg nu givet mig selv lov til at få et voksenkort igen. Mest fordi det bare ikke fungerer, at jeg ikke kan handle uden at være nervøs for, om der nu også er nok til tre ltr mælk. Det er ikke meningen, at kortet skal i overtræk - det er jeg blevet for god til at ville tilbage til. Men der skal være luft og råderum. Og så kan jeg altid tjekke konti og mingelere rundt med pengene hjemme fra sofaen. Jeg glæder mig til mit ansvarlige liv med min genvundne frihed :-)