Alle lopper i menuen til højre kan ses og/eller afhentes i Silkeborg, og jeg bringer også gerne ud i Århus og omegn. Bor du ikke i Århus/Silkeborg, kan varene også sendes med Post Danmark, og i så fald tillægger jeg porto og ekspeditionsgebyr. Forsendelse sker på eget ansvar, men jeg forsøger selvfølgelig efter bedste evne at pakke alt så forsvarligt som muligt, så de kan klare en tur gennem kongeriget :o)

onsdag den 17. august 2011

Day 17: On the Shelf...

Jeg er så glad for mine reoler i stuen (lavet af min far af genbrugstræ, som han har limet sammen og malet), som huser alle mine skønlitterære bøger. Jeg må jo tilstå at være en lille litteratur-nørd, og mine bøger er en stor del af min indretning og røber også en del om mig som menneske. Når det så er sagt - at jeg elsker mine bøger - så har jeg dog også altid syntes at de samtidig FYLDTE så meget i mine stuer. Dette er så heldigvis fikset nu med disse skønne, fritsvævende reoler, som jo ikke optager noget gulvplads, men som er med til at skabe dybde og dynamik i mine rum:



Stue


Spisestue
Absolut yndlingen på disse reoler må være den (ene) af Jonathan Safran Foer. Gør dig selv en KÆMPE tjeneste og læs den. Jeg tudede og tudede da jeg var færdig med den - alene af den grund at jeg var færdig med den.....

Jonathan Safran Foer: "Ekstremt højt & utrolig tæt på".



6 kommentarer:

  1. Uha.. den var ikke på min liste! Det må jeg lige huske!
    Knus
    Ps: Elsker også dine reolhylder og kan heller ikke selv forholde mig til en stue uden bøger. Det er vist en del af min opvækst. Tror jeg havde bogreoler i moderkagen...

    SvarSlet
  2. god ide med reoler under loftet,hvordan er de sat op:)

    SvarSlet
  3. Det ser super godt ud:)
    Tak for den fine gave:) småkagerne er spist, de smagte fantastisk og filt skånerne(?) Er kommet under vaser. Clara snuppede den lilla mini tavle til beskeder og det fine s er kommet i nøglebundet...super fine gaver:)
    Jeg sender til dig imorgen og laver indlæg imorgen..skal lige igennem en 10 års fødselsdag herhjemme:)

    SvarSlet
  4. @ Katrine - du låner den bare. Den er et must-read...

    @ Sonja - ja, jeg er også selv ret tilfreds med resultatet. Der er skruet sådan nogle metal "hylde-holdere" op, som så har synlige bolte nedenunder hylderne. Men det ser kun sådan lidt "råt" ud og gør - i mine øjne i hvert fald - ikke noget. På det nederste billede kan opsætningen godt ses, men så snart reolen bliver dækket af bøger, bliver de usynlige og dermed "svævende".

    @ Sanne - godt at pakken nåede frem. Jeg vil glæde mig til at se, hvad du har hittet på :o)

    SvarSlet
  5. havde overvejet at købe en stor reol, da jeg har mange bøger, din ide er god,så gulvpladsen er ledig:) hader store reoler, men elsker mine bøger:)

    SvarSlet
  6. Jeg håber du hitter på noget. Dejligt at kunne være til inspiration i hvert fald :o)

    SvarSlet