Alle lopper i menuen til højre kan ses og/eller afhentes i Silkeborg, og jeg bringer også gerne ud i Århus og omegn. Bor du ikke i Århus/Silkeborg, kan varene også sendes med Post Danmark, og i så fald tillægger jeg porto og ekspeditionsgebyr. Forsendelse sker på eget ansvar, men jeg forsøger selvfølgelig efter bedste evne at pakke alt så forsvarligt som muligt, så de kan klare en tur gennem kongeriget :o)

søndag den 7. august 2011

Day 7:Something New...

Der er lidt blandede bolcher at vise frem i dag, da jeg nemlig var på Ingerslev bagagerumsmarked, og her fandt jeg så mange skønne ting, at jeg synes de fortjener at komme med under kategorien "nyt", selvom intet jo i virkeligheden er det. Men for mig er det selvfølgelig. Disse skønheder fik jeg med mig hjem:


En masse porcelæn til et kommende projekt (billeder kommer snart), perler til Lærke, lidt smukt Wiinblad, 2 fine Corinna tallerkener (de grønne ude til venstre), som jeg har besluttet skal være mit nye "hverdags-service", lidt lækkert retro i melamin og endelig en pragtfuld LOTUS kasserolle fra Cathrineholm samt to must-haves skjorter. Virkelig en masse ting, som jeg er Super, Super glad for.

Som noget andet - mere rigtig i kategorien - faldt jeg i går over et par labre bukser fra SAND. De kostede det samme som et kolonihavehus, men jeg måtte eje dem, da jeg tror at jeg kommer til at bo i dem hele det kommende efterår. De er helt helt helt formidable at have på, og så synes jeg altså at de er lidt raffi også ;o)



Og her i brug - på vej til marked:


Og her til sidst synes jeg altså lige at jeg må dele med jer, hvor DEJLIGT der var på det marked i dag. Super boder, super stemning og super vejr. Uh hvor jeg altså elsker det sted :o)

13 kommentarer:

  1. Uha...kan godt se, at det ser hyggeligt ud!! Det kunne vist godt blive en søndags-udflugt! :-)

    SvarSlet
  2. Årh ja, jeg elsker også Ingerslevs markeder. Er der stort set hver gang, men bor også et stenkast derfra. Det er nogle fine ting du har fået købt dig :) Synes der var vildt mange gode ting i dag. MVH Pernille

    SvarSlet
  3. Det ser ud til at ha været en dejlig dag.
    1000 tak for gaven, den kom ind af døren lørdag, og jeg har skrevet om den på bloggen. Det var nogle dejlige ting du havde fundet. Jeg er i gang med at finde den helt rigtige gave til dig, så håber jeg den falder i din smag :)

    SvarSlet
  4. Rex - det skulle I tage at gøre. Det er simpelthen så hyggeligt. Og der er amok mange ting jo :o)

    Pernille - ja, bor også selv ret tæt på, og så er det jo oplagt at lægge vejen forbi. Var også ret vild med udbudet i dag, må jeg indrømme. Simpelthen så mange fine ting. Fik du købt noget til dig selv?

    Rikke - DET lyder dejligt. Godt at du blev glad for den. Jeg glæder mig til at se, hvad du finder på :o)

    SvarSlet
  5. Spændt på at se om platterne skal på væggen :-). Fine lopper iøvrigt ...

    SvarSlet
  6. Nix - de ryger i shoppen ;o) Men jeg HAR faktisk for nylig hængt en Wiinblad platte op, og sammen med min Panthella-lampe giver det faktisk en meget modig og lidt kitch stemning (hvis jeg nu selv sige det... haha...) :o)

    SvarSlet
  7. ÅHH altså SUK.. Hvorfor vidste jeg ikke at der var marked idag.. ØV OSSE.. Nå men skønne sager du fik dig og ja.. fede bukser:0)

    SvarSlet
  8. Øv, det må blive næste gang så ;o) Der kommer jo da heldigvis et par stykker til. Det er altid den første og sidste søndag i måneden - det er godt at skrive sig bag øret :o)

    SvarSlet
  9. Dejlige fund, som da bestemt tæller som noget nyt:-)

    SvarSlet
  10. Hej, jeg har lige fundet vej til din blog og vil glæde mig til at følge den fremover.
    Er helt forelsket i dine nye bukser og MÅ bare eje dem. Kan du fortælle mig et stylenavn og en pris? Har du købt dem i SAND butikken i Århus?
    På forhånd tak
    Julie

    SvarSlet
  11. Hej Julie.
    Velkommen til - dejligt at du har lyst til at læse med :o)
    De har bukserne både i Magasin (helt nede i bunden efter Malene Birger) og hos SAND på Lille Torv. Jeg har ikke et style nr, men hvis du forklarer hvordan de ser ud, er de helt med. I Magasin er de også udstillet på en gine lige ved rulletrappen. De fåes både i sort og koksgrå og koster 1299,- (men det går vist nok lidt stærkt med dem, så du skal skynde dig. Small er udsolgt i grå i Magasin, men kan evt. bestilles....) God jagt :o)

    SvarSlet
  12. ÅRH! jeg vil give min højre arm på den stol der står i forgrunden på det sidste billede (!!)

    SvarSlet
  13. Ja, de havde ret mange skønne gyngestole med. Men de var nu også halvdyre, synes jeg. Tror bedre det kan betale sig at finde en billig een af slagsen, og så svinge penslen selv. Hvis man altså orker det.... ;o)

    SvarSlet